Svar: Rejse til Egypten
Kære Pelle
Det lyder simpelthen så dejligt med en rejse til Egypten:o)
Paraghurt, Imodium osv. anbefales ikke til børn under to år og bør i det hele taget kun gives i samråd med læge. Derfor synes jeg ikke I skal give sådanne piller i Axel, men i stedet gøre jer nogle overvejelser omkring, hvordan I kan undgå at få diarré.
Det vil her være rigtig vigtigt at I køber vand på flaske og ikke bruger vand fra hanen. Det vil sige at I skal børste tænder osv. i flaskevand. Vær også meget opmærksomme på om fødevarer kan være skyldes i vand - her tænker jeg på salat, grøntsager og frugt. Hvis I bor på et godt hotel, så vil der normalt ikke være problemer her, da de bruger vand fra flaske til disse ting, men vær opmærksom hvis I skal spise ude.
Sørg generelt for at købe frugt der skal skrælles - det kan være banan, appelsin, melon, ananas og lignende - fordi hvis I selv skræller det, så er I sikre på at det ikke er skyllet i urent vand. Vælg derfor også altid drikkevarer uden isterninger, fordi I skal være sikre på at isterninger ikke er lavet med urent vand.
I kan lokalt købe neutral yoghurt, A38 og lignende og det indeholder netop mælkesyreproducerende bakterier - i mere naturlig form. Derfor er det en fordel at købe dette til ham ...
... i stedet for at give ham piller. Giv ham således lidt yoghurt dagligt for at forebygge og får han så diarré, så hold jer til banan, æble, lyst brød, kiks, yoghurt og lignende og se om det så ikke stopper igen.
Med hensyn til bakteriedræbende gel, så ser jeg umiddelbart ikke nogen problemer i at bruge dette, når I er steder, hvor håndvask ikke er muligt. Det må være langt at foretrække på en rejse, fremfor at jeres dreng sutter bakterier i sig. Til et barn på 1½ år, er det vigtigt at være opmærksom på at barnet ikke må spise det, få det i øjnene og det skal opbevares utilgængeligt. Samtidig skal I være opmærksom på at det kan svie hvis barnet har en rift på huden.
Det vil være en god idé at vælge ethanol 70-85% med glycerin i og I kan kun købe dette på apoteket. Der findes mange gode og som sundhedsplejerske har jeg brugt det selv mellem hjemmebesøg, det er dog ikke alle slags som kan købes til privat brug og I skal naturligvis være opmærksom på at vælge et hudvenligt produkt - derfor ovenstående anbefaling.
Og så er der naturligvis alle de andre ting, som er vigtigt at medtænke når man rejser ned til sol og varme - solcreme, soltøj, solhat, skygge midt på dagen, aktivitet til flyvetur osv.
Rigtig god rejse, det lyder skøøønt!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

