Svar: Forsinket motorisk udvikling
Kære Mama Di
Det er jo altid rigtig svært at vurdere børns motoriske udvikling, når man skal gøre det via en mail og den beskrivelse forældre giver - det er noget helt andet at stå med barnet i hænderne.
Generelt vil jeg dog sige, at det er helt normalt at børn i 8 måneders alderen fortsat ikke kan sidde selv uden at falde til siden eller for- eller bagover. Det er også helt normalt at børn ikke kravle endnu.
Børn udvikler sig forskelligt og det lyder som om at din dreng har brugt mest tid på det finmotoriske og måske på at kommunikere? Er han god til at pludre og gøre sig forståelig med fagter og mere verbalt? Taler han i stavelser Da-Da, Ma-Ma, Ba-Ba f.eks.? Det kunne jo være et tegn på at det er der han har udviklet sig først og det motoriske så vil komme bagefter.
Du skriver at han altid har været lidt sen motorisk, først trillede da han var 6 måneder osv. og det kan jo godt være at han bare er sådan. Det lyder som om at han har haft en lidt hård start. Hvis du er i tvivl omkring ham, så synes jeg du skal drøfte det med jeres læge og du kan sagtens ringe til lægen og bede om en ekstra undersøgelse og fortælle om den bekymring du har. Det synes jeg vil være en god idé.
Men ellers så tænker jeg også at du skal lave nogle øvelser og nogle lege med din dreng. ...
... Bevægelege, hvor han får brugt sig selv motorisk og hvor han får stimuleret sit balancecenter i hjernen.
Bevægelege for din dreng kan være:
- Cykelbevægelser, hvor han selv er med til at cykle med sine ben imens man støtter om underbenene
- Grib omkring hans hænder og håndled og lad ham selv trække sig op fra rygleje, først op at sidde og så videre op at stå
- Støt om hans lægge og bøjede knæ og hofte og dreje hans krop fra side til side
- Hjælp ham med at få fat i sine tæer, når han ligger på ryggen og trille om maven.
- Lad ham hoppe på dit skød imens du holder ham om livet. Strakte ben, bøjede ben, strakte ben, bøjede ben
- Lav ride-ranke-leg, hvor han sidder på dine ben og hopper på numsen og tilsidste glider ned mellem dine knæ.
- Dans med ham og sving ham, det er vigtigt for at stimulere balancen
- Gyng ham. Giv ham evt. en babygynge (ikke en hoppegynge) men en babygynge som han sidder i og gynger frem og tilbage. Det vil han elske og det er rigtig vigtigt at han får denne stimulation
- Vug ham over en stor bold
- Tag i svømmehallen, lad ham sparke med benene, blive svunget i vandet - gå evt. til babysvømning.
Der er masser af mulighed for at stimulere ham motorisk og stimulere hans balance:o)
Håber du hermed er hjulpet lidt videre, rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte

