Svar: Autostol - hvor længe må børn sidde i den
Kære Bodil
Når man skal vurdere, hvor meget et barn må sidde i autostol, så skal man se på hvor meget barnet i øvrigt sidder. I princippet må barnet kun sidde i en autostol i den periode det tager at køre fra et sted til et andet - en autostol er beregnet til at bruge i bilen og skal i princippet indtænkes som noget fastsiddende i bilen, ligesom det er til større børn.
Mange forældre vælger dog at tage autostolen med ind og ud af døren og det er okay, sålænge man medtænker det samlede brug. Hvis det således kun er en dag om ugen at din datter sidder 2 timer i autostolen så går det nok, men hvis det reelt er flere gange om ugen, hvis I har en vane med at bære stolen med ind og lade hende sove i den, når I kommer hjem og hvis hun så samtidig har en ...
... skråstol og andet som hun også sidder i - ja så er det for meget.
Børn har bedst af og brug for at ligge på gulvet og derfor skal alt hvad man bruger til at sætte børn i begrænses og man skal virkelig overveje, hvad man gør. Hvis du således prioriteret at tage til træning (hvilket jeg har fuld forståelse for:o) så må din datter gerne sidde i stolen og sove i den tid, men det betyder så at du hjemme vælger skråstol, bæresele og alt muligt andet fra. Hun skal så vidt muligt være på gulvet... Ligesom at hun skal ligge i sin lift eller i sin barnevogn, når I f.eks. er oppe at handle, hun bør f.eks. ikke ligge i sin autostol i indkøbsvognen. Hvor længe hun kan sidde i stolen afhænger således af hendes samlede siddeforbrug.
Håber dette hjælper dig lidt videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder

