Svar: Ulykkeligt ammestop
Kære Louise
Det er normalt, at din datter reagerer på institutionen nu, - det er normalt i forhold til hendes alder. Også børn der er begyndt i pasningsordning lang tidligere kan pludselig reagere omkring et års alderen og blive ulykkelige over at blive afleveret. I et års alderen er barnet meget bundet til mennesker, det kender og holder af, og typisk er det moderen der ikke kan være ude af syne, uden barnet bliver ulykkeligt.
Jeg vil foreslå, at I taler med vuggestuen om hvorvidt det er muligt at jeres datter får en kontaktperson i en periode. Sådan at hun bliver afleveret i favnen på den samme person hver morgen og der kysses farvel, vinkes i vinduet eller hvad ritualet nu kan være sammen med en fast person. Jeg synes det er et fint tidsrum, jeres datter er i institution på - hun hører til de mere privilegerede!
Til lykke med graviditeten. Man kan godt amme imens man er gravid, men jeg kan godt forstå at du har brug for en periode uden amning inden det næste barn kommer, og jeg synes også det er fint at stoppe nu.
Måske har det været for stor en omvæltning for jeres datter både at skulle begynde i institution og holde op med at amme. Netop at skulle forholde sig til en ny dagligdag og ...
... nye mennesker kan gøre, at det vante og trygge skal være i stand hjemme, også i højere grad end før. Det kan være årsagen til at hun slet ikke virker parat til at stoppe amning lige nu.
Når dette er sagt, så er det også nødvendigt at I, når beslutningen om ammestop er taget, så er konsekvente. Når jeg læser dit brev får jeg indtryk af, at du egentlig var stoppet med amning om natten og far gav vand i stedet for, men da jeres datter så blev syg, var det nærliggende at lægge hende til brystet igen, netop fordi det giver hende tryghed og dermed får I alle ro - har jeg ret?
Du kan ikke forvente at hun selv siger fra - det er dig der må gøre det og det er svært, for hendes gråd går helt ind i hjertet, men når først amningen er slut, så vil du blive overrasket over hvor hurtigt hun glemmer, at hun kunne die hos dig. Du må sammen med din mand tage en beslutning om, hvad der er bedst for jer alle tre lige nu. I skal alle, både mor, far og datter have overskud. Der findes nok ikke en blid måde at vænne hende fra, men måske kan det hjælpe at få hende kørt godt ind i vuggestuen igen. Det tager måske 3-4 uger og så når det går godt der, så stoppe amningen. Det fornemmer jeg kunne være en mulig løsning for jer.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

