Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke spise skemad mere - 6 mdr.


25. februar 2008

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Sarah

Det er meget normalt at børn sætter amningerne op i forbindelse med sygdom. Det at få bryst er trygt og rart, det beroliger og giver en dejlig fornemmelse i maven og så er det jo det, barnet kender lige fra det bliver født.

Men nu hvor din dreng har fået det bedre, er det så vigtigt at du får ændret lidt på dette. Det er en fin plan for dagen du har sendt og den plan skal du fortsat følge. Nu hvor han er 6 måneder gammel kan du give ham stort set alt at spise, og du skal motivere hans madindtag ved at tilbyde ham så meget variation som muligt. Giv ham også brødskorper, agurkestænger og lignende, som han kan sidde med i hånden. Giv ham mad som smager af noget og giv ham altid vand af kop sammen med.

I forhold til alderen, så siger man at børn efter 6 måneders alderen ikke længere behøver mælk om natten - i den alder kan de godt indtage deres mælkebehov om dagen. Derfor er det vigtigt at du sikrer dig at han starter med at spise grød og mos og så efterfølgende inden lur tilbyder ham brystet, - præcis ligesom nu. Om aftenen behøver han så ikke mælk fra kl. 24-06 eller f.eks. fra 23-05... Her kan far evt. tage over, eller du kan forsøge ...


Annonce

... med en sut, stillingskift, kærtegn osv.

Hvis han kun vil brystet, så handler det ganske givet om tryghed og ikke mælkebehov, dog kan det nogle gange være nødvendigt at tilbyde brystet for at han atter er rolig, men forsøg så at gøre det kortvarigt. Træk brystet ud af munden på ham igen, når han er rolig, så han ikke får lov til at fylde sig med mælk om natten og sæt så noget andet i stedet, kærtegn, et beroligende "syy" osv. - noget som du kan bruge fremover, så han lærer at finde roen ved dette og helt kan undvære brystet.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det er rigtig fint at forsøge med eget værelse, når far kan tage over i påsken. I kan dog også forsøge allerede nu, det kan godt nogle gange give lidt mere ro om natten at I ikke sover sammen. Med den alder Robert har, så vil han sove uroligt om natten, småklynke, virke sulten og søgende - men det er drømme og fysisk uro og ikke nødvendigvis sult. Hvis du således ikke ligger lige ved siden af ham, så vil han måske lettere kunne finde roen igen uden at få bryst... - og far vil måske lettere kunne hjælpe ham videre i søvnen, hvis mor ikke er lige ved siden af.

Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barselsorlov

I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce