Annonce

Annonce

Svar: Amning, skemad, flaske og pasning


25. februar 2008

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Rikke

Det lyder dejligt med en tur i byen, så I forældre har mulighed for at være et par og ikke kun være forældre. Det lyder også som om at jeres lille pige vil have det godt sammen med mormor og morfar, når de kender hinanden godt.

Det vil være fint at de giver hende både grød og mos. Grød kan hun få om dagen, mos kan de give hende om aftenen og ved siden af dette kan hun få vand af kop. På den måde er du sikker på at hun får noget og hun har alderen til det - alderen til at få både grød og mos, så det er helt fint. Det vil også spille ind på hendes mavefunktion.

Med hensyn til udmalkning og få hende til at tage flaske, så er det en god idé at du forsøger at malke ud, så de har din mælk at gøre brug af. Hvis der så ikke er modermælk nok, så må de give hende mme og mon ikke hun tager imod, når mor ikke er der, - sådan er det jo tit. De kan evt. forsøge med lidt sukker - 1 tsk sukker i 100ml mme. Modermælk er meget sødere end mme (prøv at smage på det selv:o) - der er stor forskel. Sukkeret skal naturligvis trappes ud igen, hvis hun skal have erstatning flere gange...

Men når du malker ud, så er det en god idé at gøre det imellem to amninger. Hvis hun spiser hver 3½-4 time, så vil det være godt at du forsøger at malke ud 1-1½ time efter du har ammet sidst. Man siger normalt at du efter 1 time, vil have dannet godt 40% af mælken igen, efter 2 timer ca 70%, efter 3 timer ca 90% og efter 4 timer ca 100%. Hvis du således malker ud 1½ time efter at han har spist hos dig, så vil der være noget at malke ud og ...


Annonce

... samtidig vil du kunne nå at danne ny mælk til ham, når han atter har behov for at spise hos dig.

Du skal naturligvis også være opmærksom på at du på visse tidspunkter af døgnet vil have mere mælk og at det derfor kan være en fordel at malke ud der. Det kan f.eks. være om morgenen og formiddagen - hvor om aftenen kan det være lidt sværere. Men hvis du f.eks. forsøger at malke lidt ud hver dag en gang dagligt om formiddagen, så kan du også godt nå at samle en pæn mængde sammen til hun skal passes om godt 14 dage.

Se min artikel "Udmalkning og opbevaring af modermælk", som du finder i min artikelsamling.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Med hensyn til afføring og holde gang i maven, så er det vigtigt med variation i kosten, sveskemos er godt, men også anden frugtmos som topping er en god idé. Der udover vil det være rigtig godt hvis I begynder med noget grøntsagsmos. Det kan være mos lavet af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash og lignende milde grøntsager. Og ellers er det som I gør, vigtigt med masseage, bruge benene, bruge sig selv.

Hvis afføringen er hård, så må I tilbyde hende laktulose, men hvis hun ellers har normal afføring og trives med kun at have afføring hver anden dag eller tredie dag, så kan det godt være okay - det afhænger helt af, hvordan hun har det og hvordan afføringen ser ud. Det er vigtigt at hun ikke får forstoppelse, fordi det så går ud over hendes indtag og lyst til mad og dermed går ud over hendes trivsel - og hun må heller ikke have ondt.

Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce