Brev:
Mælk nok efter start på skemad?

Kære Helen
Ja endnu et spørgsmål til maden... Vi er som du anbefalede begyndt at give vores dreng skemad 3 gange dagligt (han er 5½ md). Han får 1 dl til hvert måltid; grød med frugttopping til morgen, grød med lidt frugt eller gulerodsmos til middag og grøntsager til aftensmad. Det går rigtig fint, han elsker alt, hvad vi tilbyder ham og det er jo rigtig dejligt. Lurene om dagen er stadig ikke så lange, men han har de sidste nætter sovet i 8 timer uden behov for mad, så det er jo rigtig flot!
Mit spørgsmål går på mælkeindtaget. Min søn ammes 100% og derfor kan jeg jo af gode grunde ikke vide, hvor meget mælk han reelt får. Jeg har før skrevet til dig om vores "problemer" med amning og de er sådan set dukket op igen efter opstart af grød, for nu er han jo ikke rigtig sulten mere, og det var når han var rigtig sulten, han ville spise hos mig.
Som det ser ud nu ammer jeg kl. 6, kl. 9-9.30, forsøger efter frokost, hvor han ikke vil have noget, forsøger når han kommer op fra lur, hvor han tit heller ikke vil have noget og så igen ved 16 tiden hvor det ind i mellem lykkes mig at få noget i ham. Så ...
... forsøges der igen inden sengetid, hvor han som regel heller ikke vil have noget og så ammer jeg ham, når vi går i seng mellem 21.30 og 23. Ind i mellem er der en amning midt om natten, men det har der ikke været den sidste tid. Hver gang han ammes (undtagen når han sover) er der gråd og flitsbue og meget til og fra.
Jeg ved du umuligt kan sige ud fra det her om han får nok, men jeg vil gerne høre, hvad du tænker. Jeg laver grød og grøntsager med 50 ml mme, som angivet i opskrifterne, men har overvejet at lave det udelukkende på mme, hvad synes du?
Jeg overvejer ind i mellem at tilbyde en flaske bare for at se om han vil have den, men har ikke gjort det fordi jeg synes det kan bliver lidt noget rod med grød, flaske og amning, men igen hvad synes du?
Og så lige et lille tillægsspørgsmål; vi har i snart en måned puttet til nat uden de store problemer, men nu er det begyndt at være skrig og skrål igen. Han virker også pjevset om dagen, og jeg tænker om han er utryg, er det normalt i den alder? Det kan jo også bare være sådan det er lige nu...
Nå det var alt for nu, på forhånd tak:)
Kærlig hilsen
en mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.