Svar: Mælk nok efter start på skemad?
Kære Mor
Jeg synes umiddelbart at din plan for dagen lyder rigtig fint. Du skal naturligvis ikke tilbyde din dreng meget store portioner skemad, men 1 dl. x 3 dagligt er f.eks. helt okay og så følge efter med vand af kop.
Når du bruger modermælkserstatning i grød og mos, så får han på den måde også ekstra mælk og hvis du så ammer 4-5 gange dagligt, så lyder det som om han er dækket rigtig godt ind. Du må tro på at han tager imod hvis du tilbyder og han har behov og siger han fra, så er det fordi han på det tidspunkt ikke mangler noget. Det er her vigtigt at du ikke presser ham, men accepterer at han siger nej tak.
En plan kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes
Morgen 08: Grød med frugtmos vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos, vand af kop
Puttes til middagslur, kan tilbydes amning inden med siger han fra er det okay.
Eftermiddag 16: Ammes
Powernapper
Aften 18: Grøntsagsmos og vand af kop
Puttes til natten med en amning kl 20 og hvis han ikke vil det, så må du amme ham som nu inden du går i seng.
Sen aften/midnat: evt. amning - det afhænger af om han er ammet inden putning eller inden du er gået i seng.
Det kan som du skriver være en fordel at amme ham netop tidlig morgen og sen aften fordi han der sover og derfor ikke protesterer men bare tager til sig af mælk. Nogle børn protesterer også mod at blive ammet, når de holdes i favn og du kan derfor forsøge om du f.eks. om eftermiddagen kl. 16 kan amme ham liggende i jeres seng, hvorefter han så måske kan powernappe ½ times tid i sengen...(sikret af puder så han ikke triller ned...)
Du kan naturligvis godt lave maden på fuld mme, men jeg skønner det umiddelbart ikke nødvendigt. Det er også helt okay og helt fint at I sover om natten, det har I alle brug for og der er i princippet ikke grund til at give ...
... ham mælk mellem kl. 24 og 06 - amningen midnat er dog god for netop at sikre ham lidt ekstra fordi han sover og sove 8 timer i træk er måske lige længe nok, hvis han skal nå at få sit mælkebehov dækket.
Igen skal du jo så også se på hvordan han i øvrigt trives, tisser han, har han gang i maven, udvikler han sig, vokser han og virker han glad og tilfreds.. ja så får han hvad han har behov for.
Med hensyn til problemer med at skulle sove og øget pjevsen om natten, så tænker jeg om det ikke handler om den udviklingsfase han lige nu går igennem. Man taler om at børn omkring 19 uge (alt efter hvornår de er født i forhold til termin) netop har et udviklingsspring.
Din dreng er nu meget mere fysisk aktiv om dagen, begynder at bruge sin arme og hænder mere bevidst, forstår verden lidt mere detaljeret - skelner mellem kendt og ukendt, laver flere lyde og bruger sine læber på en anden og mere bevidst måde til at frembringe forskellige lyde. Måske er han også igang med at krybe...
Disse udviklingsspring gør barnet mere uroligt, pjevset og fysisk kontakt søgende og det er ikke ualmindeligt at barnet har behov for hjælp til at overgive sig til søvnen, sover mere uroligt og også generelt er præget af mere uro om dagen. Det lyder derfor som om at det godt kunne være det, der gør sig gældende hos jer.
I må forsøge at finde en balance imellem at stimulere ham både fysisk og mentalt i løbet af dagen, så hans behov for dette tilfredsstilles uden at han bliver overtræt og dermed ikke kan koble fra og slippe dagen, når han skal sove. Prøv at skærme ham, sørg for ro lige inden sengetid, nedrullede gardiner, dæmpet belysning, sid lidt hos ham, vug ham lidt og prøv også at lade ham være lidt, så han ikke føler sig forstyrret af jeres kontakt fordi han tror I skal være aktive sammen.
Jeg håber I kan bruge ovenstående lidt videre - fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

