Svar: Brok ved fast føde og hvor meget mælk?
Kære Linda
Det gør ikke spor at din datter spiser små mængder. Det er bedre med små hyppige måltider end få og store måltider. Hendes frustration ved bordet, overfor skemaden tænker jeg hænger sammen med hendes alder og øget lyst til medindflydelse. Derfor vil det være rigtig godt, hvis du kunne forsøge med en ske i hendes hånd eller give hende lidt brødskorper, agurkestænger eller lignende at sidde med. Det er udmærket som et afbræk en gang imellem og lidt efter er hun måske klar til skeen igen.
Det er også vigtigt at du tilbyder hende vand til skemaden og det at give hende en tår vand undervejs, kan også få hende til at synes om skeen igen. Nogle gange er vi forældre lidt tilbøjelige til at vente med vandet til bagefter og sådan fungerer det bedst nogle steder, men andre gange har barnet behov for noget at drikke løbende og protesten mod skeen kan godt være ønsket om vand i stedet. Vi andre drikker jo også imens vi spiser.
De fleste børn på din datters alder vil få deres mælkebehov dækket med amning eller flaske 4-6 gange dagligt og derfor ser planen du sender rigtig fin ud. Det ser ikke ud som om at hun umiddelbart mangler mælk, men er fint ...
... dækket ind.
Mælkeindtaget i 6 måneders alderen ligger ofte mellem 750-900ml mælk, naturligvis afhængigt at hvor meget skemad barnet spiser. Men da din datter får skemad 3 gange dagligt og stadig ikke spiser så meget af det, så lyder dette som en sandsynlig mængde.
Du er nødt til at tro på at hun tager hvad hun har behov for, hvis du tilbyder hende bryst og flaske. Så selvom det er enormt frustrerende at du ikke ved hvor meget der reelt er i brystet, så får hun hvad hun skal have, hvis du lægger hende til og når du så tilmed supplerer med mme, så lyder det altså rigtig fint... du skal naturligvis se på hvordan hun i øvrigt trives, at hun tisser, har gang i maven, tager på, udvikler sig og virker til at have det rigtig godt.
Så mit råd til dig idag er altså at bibeholde ovenstående plan, det ser ud til at fungere fint. Tilbyd hende brødskorper, agurkestænger, en ske i hånden selv, når I sidder og spiser og vær opmærksom på at hun også skal tilbydes vand af kop undervejs i skemåltidet. Tro på at hun er i stand til at regulere det ind, hvis du tilbyder:o)
Håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej og har fået lidt ro. Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

