Annonce

Annonce

Brev:

Rædselsfulde nætter


2. marts 2008

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Rædselsfulde nætter

Kære Helen

Ja, så skriver jeg igen og endnu engang er det om Emils sovevaner... Han er nu blevet et år og nætterne er værre end nogensinde. Jeg har læst en masse om søvn og der står ofte, at når det ene eller det andet problem er overstået (sygdom eller andet) så vender den gode nattesøvn tilbage - problemet med Emil er, at han aldrig har haft en god nattesøvn, og disse børn er der ikke skrevet meget om.

Jeg stoppede med natteamning i december og det gik fint, men jeg er siden faldet i vandet et par gange på grund af sygdom hos Emil, men nu er det helt ude af kontrol. Jeg har de sidste nætter ammet flere gange i det håb, at han vil sove videre.

Nætterne forløber således:

Han bliver ammet og lagt til at sove kl. ca. 19.30. Han er god til selv at falde i søvn i eget værelse. Derefter vågner han ca. kl. 21.30 og kan hurtigt hjælpes videre i søvnen. Derefter går der måske en time og så starter mareridtet, hvor han vågner et utal af gange.

Vi har prøvet at lade ham ligge for at se om han selv sover videre, men det gør han ikke. Når jeg har nattevagten, er det som om at han nægter at falde i søvn. Han ligger og kaster sig rundt og er meget utilfreds. Han går i flitsbue og stopper ikke før han bliver taget op.... og når dette har stået på 1-2 timer er det, at jeg giver op og ammer ham. Når faren har vagten går det lidt bedre, men langt fra godt. Næsten hver nat er han vågen 1-2 timer. Han er ...


Annonce

... slet ikke glad, men rigtig utilfreds og vi kan ikke lade ham ligge. Når jeg må kapitulere, tager jeg ham med ind i sengen, så der sover han resten af natten.

Jeg er helt slidt ned, og om en uge starter jeg på job, som er et krævende chefjob. Jeg har besluttet mig for at bede min læge om piller, der stopper amningen helt, for jeg orker ikke selv at stoppe. På den anden side, så må det stoppe nu, og jeg drømmer om, at hvis jeg ikke har muligheden for at amme ham, så bliver det bedre med tiden.... Han er ekstremt glad for brystet og jeg frygter for nogle gyselige kampe med ham, men det må jo gøres.

Ammestoppet kan først gennemføres til påske, da faren på grund af sygdom og jobstart efter længere sygefravær, ikke kan tager flere nætter i træk før vi har påskeferie.

Emil startede i vuggestuen for 3 uger siden og det er gået rigtig fint. Jeg ved godt, at han reagerer på det, og at han før det har haft en periode med ondt i ørene, men som sagt, så har nætterne i laaang tid været rædselsfulde. Mon han har vænnet sig til, at man skal vågne ofte? Forleden nat sov han fra kl. 20.00 til 05.30, men det er kun anden gang i hele hans liv og siden den nat har det været de værste nætter hidtil. Nogle gange vågner han 5-6 gange i timen....

Har du overhovedet nogle råd til, hvad jeg kan gøre indtil da? Skal jeg bare acceptere, at han sover ad h... til? Han har jo aldrig sovet godt....

Kærlig hilsen
Jeanett

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce