Svar: Renlighed - hvornår og hvordan
Kære Line
Det lyder som om at din dreng er rigtig godt på vej i renlighedens faser og bestemt som om at du også kan prøve at hjælpe ham lidt videre.
Det er sådan at børn gennemgår helt bestemte faser, når man taler renlighed. Først laver barnet i bleen og kommer så og fortæller at det gerne vil have en ny ble på, dernæst kommer barnet og fortæller når det laver i bleen og først til sidst begynder barnet at blive i stand til at sige til lige inden det sker.
Som du beskriver din dreng, så er han nået dertil, hvor han fortæller at "nu gør han det" og det er rigtig godt. Det betyder at han er begyndt at blive mere bevidst og opmærksom på at der kommer noget ud og at han et eller andet sted har lidt indflydelse på dette.
Et tegn til at man kan begynde at træne renlighed er også at han er i stand til at holde sig tør i 3 timer. Og jeg vægter normalt meget højt at man netop giver barnet en succesoplevelse med en tør ble fremfor at fjerne bleen for tidlig og give barnet det nederlag det er at få våde bukser.
Jeg synes derfor at I hos jer, skal skifte over til buksebleer og så skal I købe et toiletsæde eller en potte (hvad du tror han helst vil sidde på) og så er der ikke noget i ...
... vejen for at prøve at sætte ham på toilettet en gang imellem.
Hvis han går fuldstændig i baglås og bliver ked af det, så stopper du med det samme. Men hvis han synes det er okay at forsøge, så lad ham prøve og gør det til lidt leg, så han forbinder det med noget rart og sjovt.
Han er lige på grænsen, måske har han brug for lidt mere tid så han bliver helt klar på at sige til inden, men det kan også være at du godt kan forsøge nu. Hos jer må det derfor komme lidt an på en prøve og så må du give det mere tid, hvis det er nødvendigt og hvis det så går, så er det jo rigtig dejligt.
Han skal altså beholde bleen på både om dagen og om natten, men opfordres til at forsøge på toiletsæde eller potte en gang imellem, når han virker motiveret til det. Han skal på ingen måde presses, men du må gerne prøve at følge hans interesse.
Til sommer vil han blive mere og mere opmærksom, han vil kunne rende rundt i haven i bar numse eller i et par badebukser og han vil således blive opmærksom på når han tisser, hvordan det føles og hvad der sker. På den måde vil han på sigt blive mere og mere parat.
Håber mine tanker hjælper dig lidt videre, glæder mig til at høre hvordan det går, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

