Svar: Griner os op i hovedet når vi skælder ud
Hej med dig
Tak for dit brev:o)
Når børn griner når de får skæld ud, så skyldes det ofte to ting:
For det første at jeres piger er meget trygge ved jer og at de ved, at uanset hvordan de opfører sig, så elsker I dem højt og derfor tør de godt vise jer, at de synes I ser sjove ud, når I skælder ud.
Men det kan også handle om at de føler sig meget usikre i situationen hvor I skælder ud. De ved simpelthen ikke "hvilket ben de skal stå på". Børn som bliver skældt meget ud reagerer ofte ved enten at grine, lade som om de er ligeglade eller lade som om de voksne ikke er der - det er for dem måden at tackle det på.
At jeres piger reagerer som de gør kan derfor godt handle om måden I møder dem på, at de simpelthen ikke forstår, hvad I vil have dem til eller ikke have dem til. At de ikke ved, hvordan de skal reagere.
Du har fuldstændig ret i, at det kan være rart med lidt praksis eksempler - hvordan I skælder ud, I hvad situationer der er tale om at de griner osv. så kan jeg komme med et bud på, hvordan I måske kunne have tacklet situationen på en anden måde... Men når det er sagt, så er der dog lidt generelle ting som gør sig gældende.
For det første er det meget vigtigt at I overvejer, hvilke signaler I sender. Det er vigtigt at I melder klart ud og det er meget vigtigt at jeres kropssprog signalerer det samme som det der kommer ud af jeres mund. Det er således ikke usædvanligt at man som forældre kommer til at grine lidt (de er jo charmerende og lidt sjove), når børnene gør noget vi ikke vil have dem til, og det kan barnet naturligvis godt misforstå. Det er også vigtigt, at et nej er et nej og ikke bliver til nej, nej, nej, jamen så gør det da... Der skal være konsekvens, barnet skal kunne regne med det du har sagt.
Det er også vigtigt at man lytter til hvad barnet fortæller, hvad barnet bliver frustreret over og at man sætter ord på og giver plads til at barnet har de følelser det nu engang har. Det er således uhensigtsmæssigt at sige "hold så op med at være så hysterisk", for hvis man ikke må græde og være hysterisk, skal man så grine i stedet, eller hvad forventer I egentlig...
Og i det hele taget er det meget vigtigt at man overvejer om man har for store ...
... forventninger til sine børn. Det er vigtigt at børnene ikke føler de skal leve op til noget, som de ikke er i stand til - igen så ved de ikke hvordan de så skal agere, hvordan de skal gøre det rigtige, hvad det rigtige er.
Det er også meget vigtigt at lære børn hvordan de aflæser andre. Det er ikke noget man kan fra fødslen, men noget man skal lære netop i kontakten med andre. At komme godt ud af det med andre mennesker kræver social intelligens og det er noget man lærer.
Man kan godt lære børn visse ting - også sociale ting, som sige pænt tak for en gave, sige tak for mad, sige undskyld osv. men kan kan ikke på samme måde fortælle et barn, hvordan det skal spørge ind til en anden så den anden føler sig værdsat og interessant. Man kan ikke fortælle et barn hvordan det kan trøste en anden osv. det er noget barnet lærer af måden vi som forældre er omkring vores barn på og af at være sammen med andre børn. Børn lærer at begå sig socialt ved at se, hvad de gør ved andre og ved selv at mærke, hvad andre gør ved dem. Og leg er et vigtigt redskab til dette - Barnet skal opleve at det nogle gange må være med i legen, andre gange må det ikke, atter andre gange må man kun være med, hvis man spiller en bestemt rolle osv.
Jeres datter på 4 år skulle meget gerne være længere i denne læring end lillesøster på 2. Når man er 2 år, så er det helt naturligt at rive dukken ud af hånden på en anden og måske se glad ud... hun skal jo til at lære, hvad det betyder, hun skal lære at se på den anden og se at en anden bliver ked af det, når hun handler sådan. Derfor bør I (og pædagogerne) hjælpe med at lære disse ting. Ikke skælde hende ud, som om hun gør noget forkert, men prøve at forklare med ord "se pigen bliver ked af det" osv. så hun stille og roligt lærer disse ting.
Jeres datter på 4 har som sagt lettere ved det, men hun kan det stadig ikke til fulde. Helt op i børnehaveklassen er det noget man taler med børnene om - hvad gør dig ked af det, hvad gør dig glad. Hvordan kan man glæde andre, gøre andre kede af det. Hvordan ser man ud, når man er glad, ked, overrasket, sur, rasende osv. osv. som sagt en læring børn skal igennem.
Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående overvejelser, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.