Annonce

Annonce

Svar: Meget morsyg, hvordan tackler vi det?


3. marts 2008

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Gitte

Der er ingen tvivl om at din dreng lige nu befinder sig midt i et udviklingsspring. Han er tydeligt ved at separere sig ved at han kravler og rent fysisk bevæger sig mere og mere væk fra dig. Han har stadig brug for at komme hen til dig, få et kram, blive tanket lidt op for så at turde bevæge sig mere og mere og mere ud på egen hånd igen og det er helt normalt for alderen.

Det at han motorisk bruger sig selv mere end tidligere giver en naturlig motorisk uro om natten. Han øver sig ikke kun i dagtimerne på at kravle og rejse sig ved tingene - han øver sig også om natten i søvne og får sig der lagt i nogle stillinger som han ikke selv kan komme fra. Han har altså en fysisk uro i kroppen, som gør det svært for ham at slappe af.

Samtidig så gør det at han nu bevæger sig mere og mere ud på egen hånd, at verden åbner sig mere og mere for ham og han modtager mange flere stimuli som skal bearbejdes. Netop gennem drømme bearbejder vi alt hvad vi oplever i løbet af dagen og derfor er drømmeaktiviteten stor i denne periode. Det betyder igen at han sover mere uroligt og vågner lidt op, smågræder i søvne osv.

Derudover så er det sådan at børn som er igang med at adskille sig, kun kan gøre det, hvis de er tilknyttet. Han kan altså kun adskille sig fra dig, fordi han er knyttet til dig og derfor forstærkes tilknytningen til dig i denne periode - det du oplever som mere morsyge.

Det er her en balance imellem at være der for ham og give ham fysisk nærhed og tryghed, når han beder om det og også forsøge at motivere ham til at stå mere på egne ben. Det betyder altså at du naturligvis skal være der for ham, når han græder og har brug for et kram, men ...


Annonce

... samtidig må du meget gerne prøve at få ham selv til at gøre nogle ting - når du f.eks. går ud af et lokale og han græder og vil have dig, så prøv at kalde på ham, motivere ham til at komme hen til dig "hej skatter, mor er lige her, kom til mor" eller hvad du nu vil sige - stik hovedet frem bag væggen og tal til ham, så han kan høre og følge din stemme.

Der er ingen tvivl om at det handler om tryghed og behov for at være dig nær, når han sover så meget bedre i din seng end i sin egen. Og nogle gange er det et spørgsmål om at give ham lov til at komme ind til jer, netop i begyndelsen af denne periode - her taler jeg om dage til 1-2 uger. For i takt med at han bliver mere og mere mobil og dygtig til at følge efter dig, komme omkring, så bliver han også mere og mere bevidst og det bliver sværere og sværere at få ham tilbage i egen seng.

Derfor er det som udgangspunkt en rigtig god idé at forsøge at putte ham i egen seng, sidde hos ham, lægge hånden på hans lille krop, lade ham kramme din hånd, synge lidt stille eller bare sidde der, være ham nær. For at han så fortsat lærer at sove i sin seng, vel vidende at du er der, passer på ham og således gør ham tryg.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er derfor helt rigtigt set at det handler om tryghed, behov for fysisk kontakt, når han skal sove og at han lige nu gennemgår et stort udviklingsspring, som gør det helt naturligt at han har det sådan. Det er helt rigtigt set af dig og super flot!

Det du skal nu er altså at vurdere hvorvidt din dreng skal have denne ekstra nærhed i nogle dage og hvornår det så er tid til at forsøge at motivere og betrygge ham i at separationen også er okay.

Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre på vej:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Leg

For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.

Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.

I takt...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.

I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!

Mor til pige født 4 uger for tidligt


Annonce