Annonce

Annonce

Brev:

Jerntilskud, søvn, mad og eksem


3. marts 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Jerntilskud, søvn, mad og eksem

Hej Helen,

Alexander fyldte 6 måneder i sidste uge, og da han jo nu har nået en alder hvor der sker en hel masse nyt har jeg et par forskellige spørgsmål til dig:

Vi bor i Sverige hvor man tilsætter jern til de fødevarer industrien producerer til børn. Vi giver pt Alexander en "industri-havregrød", da han ikke bryder sig om konsistensen af det hjemmelavede og jeg er bange for om der måske er for mange havre skaller i. Vil han få for meget jern hvis vi begynder at give ham jerndråber ved siden af?

Min svenske sundhedsplejerske tilråder at jeg holder mig til enten "den danske model" (tilskud af jern) eller den svenske model" (hvor jern er tilsat maden) - men da det er forskellig om han får "industri-mad" eller ej er jeg meget i tvivl. Hvad siger du?

Jeg troede fejlagtigt at det kun var 14 dages tid efter fødslen jeg selv skulle fortsætte med at tage jern-tilskud. Jeg har derfor ikke taget det siden - kan det på nogen måde have påvirket Alexander, eller har han fået hvad han skal have? (har ammet ham fuldt ud indtil sidste uge).

Så er der det evindelige søvn-spørgsmål. Lige nu sidder jeg med hænderne over hovedet (når ikke de lige er på tasterne) og med et stort sejrs smil på læberne. I dag tog det 10 min at få ham til at falde i søvn efter amningen (mod skrig og skrål tidligere). Så det er heldigvis ikke min bekymring. Derimod sover han som en baby (sjovt nok) lige indtil lidt efter jeg er gået i seng (hans far sover pt i stuen for at være helt udhvilet om morgenen). Jeg er bange for om han måske bliver alt for forstyrret af mine lyde, da han vågner ikke længe efter jeg er gået i seng.

En anden tanke er den at han lige har fået sin første tand. I perioden op til sov han også dårligt - måske er nr 2 på vej? I hvert fald tænker jeg om det vil være klogt at lægge ham ind i sit eget værelse nu, eller om vi skal se tiden an? Det er som sagt først nu han er begyndt at have nemt ved at falde i søvn om aftenen, så måske skal vi vente til han er ordentligt vænnet til det og inde i en god "falde-i-søvn-rytme"?

Han plejer at sove mellem syv og otte om aftenen og bliver ammet omkring 23-24 tiden. Han kan derefter nøjes med at blive vendt om på den anden side (vil ikke bruge sut) et par gange og bliver så ammet igen tidligt på morgenen ved 04-05 tiden, men nu vågner han når jeg går i seng og kan ikke falde til ro igen efter han er blevet ammet, men er lys vågen. De sidste nætter har han ligget ovre hos mig (har så kunnet amme ham i søvn i korte perioder) og har kastet sig fra side til side i søvne hele natten. Ved ikke helt hvad det kan være som tricker ham lige nu?...

Mht mad er jeg også lidt i tvivl. Han har haft stoppet mave for et par uger siden og vi holdte derfor en pause med skemaden. Vi er nu begyndt igen, men hvor meget skal vi lægge ud med? Lige nu ser hans dag ...


Annonce

... ud som følgende:

Morgen: ammes.

Formiddagslur halvanden til to timer efter han er vågnet.

ammes efter luren (som varer et sted mellem halvanden til tre timer)

Frokost: (en times tid efter sidste amning) Mosede grøntsager svarende til 3-4 "isterninger", vand af kop.

Eftermiddagslur ca halvanden til to timer efter formiddagsluren (denne varer mellem en time og halvanden)

Eftermiddag: ammes, frugtmos (ca, 1/3 deciliter), lidt vand af kop.

Aftenlur af ca. en halv time til tre kvarters varighed.

Ammes inden aftensmaden med mindre han vågner lige inden maden.

Aftensmad: Havregrød ("industri-grød") svarende til den vejledende smagsportion. Vand af kop.

Inden sengetid: ammes.

Han står op mellem halv syv og otte om morgenen og bliver lagt mellem syv og otte om aftenen, alt efter hvornår han er kommet op fra aftenluren.

Jeg har læst i et af dine svar til en mor med en datter på 6 måneder at du anbefaler frugtstykker og agurkestænger. Min svenske sundhedsplejerske mener derimod det er for tidligt nu, da der er fare for det kan sætte sig fast i halsen, så derfor anbefaler hun mos i en til to måneder endnu. Hvad synes du jeg skal holde mig til? (Han spiser ALT - har kun afvist den hjemmelavede havregrød - angiveligt pga. konsistensen)

Mit sidste spørgsmål er vedrørende Alexanders eksem. Han har meget tør hud, men jeg synes efterhånden det har udviklet sig til mere at ligne eksem/udslet. Det sidder på halsen, i albue- og knæbøjningerne, ved anklerne, på albuerne, på maven, på hagen, øjenlågene, i panden og i hårgrænsen. Min svenske sundhedsplejerske har anbefalet en blødgørende creme som hedder "miniderm" (Den har vi brugt i 4 1/2 - 5 måneder) og vil nu skrive noget kortisol-creme ud på recept. Hun har ligeledes anbefalet carbamidcreme. Jeg synes at have hørt en masse forskellige dårlige ting om kortisol? Og hvor længe må jeg bruge carbamidcremen? (har ikke købt den endnu).

Jeg spurgte om hun evt kunne henvise til et sted hvor han kan blive testet for overfølsomhed, men som hun siger, så kan det være alt lige fra fødevarer til fjerene i hans dyne han ikke kan tåle, så der er ikke rigtig nogen mulighed for at få det testet, hvad siger du?

Jeg ved han slår ud når jeg spiser peanuts og har også en mistanke til æbler. Af vaskemiddel bruger vi noget som hedder "Ecover" som er økologisk. Han kommer i karbad to gange om ugen - ellers bliver han "etagevasket" hver dag. Tænker det ikke er så godt med for mange bade til den sarte hud? Vi bruger en økologisk børnesæbe med æterisk olie fra bla. lavendel fra mærket "earth friendly baby".

Ja, det var en helt vildt lang "6-måneders-smøre". Håber du stadig er vågen ;0)...

Glæder mig til at høre fra dig - har virkelig kunnet bruge dine tidligere svar som har hjulpet os MEGET :0)

Mange hilsner Malene :0)

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce