Svar: Bliver man nogensinde frisk igen?
Kære Camilla
Når vi sover så gennemgår vi forskellige faser i søvnen. Man starter med at være døsig (det er fase 1), så går man over i let søvn (fase 2) og når man når til fase 3-4 så er i det der kaldes for dyb søvn. Hvis man måler de elektriske impulser i hjernen, så kan man se at de er meget langsomme under den dybe søvn og samtidig bliver du fysisk mere og mere afslappet, sover dybere og dybere. Det er især den dybe del af søvnen, som man regner med er vigtig for at vi fungerer bedst næste dag.
Ind imellem disse faser, første gang ca 1½ time efter vi er faldet i søvn, begynder det der hedder REM-søvn. Det er vores drømmesøvn. Den er vigtig fordi det er i drømme at vi bearbejder alle dagens oplevelser og man mener at REM søvnen spiller en meget vigtig rolle for vores hukommelse og vores indlæring.
Når vi sover så falder vores blodtryk, puls, vejrtrækningen bliver langsommere og temperaturen falder. Men vores hormoner stiger og det betyder at vi har et højere niveau af væksthormon, kønshormon osv. om natten og når vi sover. Søvnen er vigtig fordi vores krop opbygges, fordi vi bliver lidt klogere når vi sover, kroppen repareres.
Når man skal vurdere hvordan det er at sove godt, så er man nødt til at se på hvor længe man sover og hvordan søvnkvaliteten har været. Så selvom du har sovet længe, oplevet at få 5 timers sammenhængende søvn, så er det jo ikke ensbetydende med at disse timer har haft en god kvalitet. Hvordan du oplever dig selv dagen efter, hvordan dit overskud føles afhænger således af hvorvidt du har gennemgået alle dine søvnfaser og også hvornår du er blevet vækket i forhold til de faser du skal gennemgå. Det har således betydning om du vækkes i den lette søvn eller i f.eks. drømmesøvnen.
Jeg håber du kan bruge denne forklaring på hvorfor du ikke altid føler dig udhvilet, trods lidt mere sammenhængende søvn.
Med hensyn til ændring af søvnrytme, så er det noget Isabella stille og roligt skal ...
... hjælpes til at få. Hun vil have en naturlig biologisk rytme og hvis den passer med din så er det jo godt, men generelt vil det være godt at hjælpe hendes krop til at lære at når det er lyst, så er vi aktive og i vigør, når det er mørkt, så er det nat og vi skal sove. Du kan således godt arbejde på at lære hende at der er forskel på nat og dag.
De fleste børn vil i 4-6 måneders alderen begynde at få lidt mere rytme og det er også i denne alder at du kan begynde at kigge lidt mere på klokken og skabe lidt mere struktur og regelmæssighed, faste rutiner omkring søvnen. Sådan at forstå at du arbejder på at hun skal sove 3 gange dagligt - en formiddagslur, en lur over middag, og en lur sidst på dagen.
Fra 6 måneders alderen siger man at børn rent ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt om natten og du vil således her kunne hjælpe hende til at sove mere sammenhængende. Hun vil stadig have behov for mælk inden midnat og igen tidlig morgen, men midt nat behøver hun det ikke.
Med hensyn til hvornår du føler sig frisk igen, så er det jo meget forskelligt. Det afhænger helt af hvordan din datter sover og hvordan du selv har mulighed for at få hvile. Du har en vigtig pointe i det med vægt og vægttab - at bruge sig selv fysisk, få motion, gå nogle ture med barnevognen i den friske luft osv. er med til at din krop hurtigere restituerer sig efter fødslen. Men der er også mange andre faktorer som spiller ind, det har naturligt indflydelse hvordan man får sovet, hvordan man får spist, om man får brugt sig selv fysisk, om man har et barn som udvikler sig, trives og har de godt, om man selv føler sig som en god nok mor, om man psykisk selv har det godt osv.. Det er meget individuelt hvornår man som mor føler sig ovenpå igen.
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke og dejligt at høre at børnelægen sagde at der ikke var problemer med blærebetændelse eller lignende - hellere undersøge en gang for meget:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.