Annonce

Annonce

Svar: Gravid, ligamentsmerter og hård mave


4. marts 2008

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Kære Tea

Tillykke med graviditeten, hvor er det dejligt at høre at du har det så godt og alt skrider planmæssigt frem:o)

Det lyder ganske rigtigt som ligamentsmerter det du oplever. Ligamenter er det bindevæv som holder din livmoder på plads og når din livmoder vokser, løfter sig og lægger sig til rette i dit underliv for at skabe de bedste betingelser for dit barn, så kan du mærke det som smerter - lidt menstruationslignende smerter.

I begyndelsen er det ofte meget tydeligt, men hele graviditeten igennem vil du kunne mærke at din livmoder vokser. I disse perioder vil du derfor kunne mærke lidt ligamentsmerter, følelsen af dem ændrer sig dog lidt i takt med at du kommer længere og længere hen i graviditeten og barnet tynger i livmoderen - men de vil som sagt være der hele vejen igennem. Det vil især være i begyndelsen, omkring uge 18, ingen omkring 28-30 uge og fra ca uge 36 og frem til fødslen at du vil kunne mærke dem en gang imellem. Især i disse perioder ved man at livmoderen vokser i ryk.

Ligamentsmerter kan i perioder være der hele tiden og i andre perioder opstå i forbindelse med at du bevæger dig omkring. Det er helt normalt at du fornemmer det forskelligt i takt med at graviditeten skrider frem.

Det er også meget normalt at få lidt problemer med hård mave. Det skyldes at der i graviditeten sker nogle hormonelle ændringer. Hormonerne påvirker dine tarmbevægelser og gør at tarmen begynder at slappe lidt mere af og det betyder at afføringen ikke ...


Annonce

... kommer igennem tarmsystemet med samme hast som tidligere - derfor kan man opleve problemer med hård mave.

I den sidste del af graviditeten hvor livmoderen er stor vil den naturligt også trykke på tarmene. Dette vil på samme måde kunne nedsætte tarmperistaltikken og medføre forstoppelse.

Det er vigtigt og rigtig godt at du er opmærksom på den kost du indtager. Det er vigtigt at du spiser en fiberrig kost, som rugbrød og grøntsager (rodfrugter, løg, porrer og kålarter). Fiber i kosten trækker vand til sig inde i tarmen og gør således at afføringen bliver mere blød og for en bedre form. Det kræver dog at man husker at indtage godt med væske og her er det vand du skal drikke - meget gerne mellem 1-2 liter vand dagligt. Kaffe og te holdes på et minimum.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Derudover vil det være rigtig godt, hvis du kunne spise nogle svesker, drikke sveskejuice eller spise f.eks. abrikoser eller lignende. Det kan også hjælpe til med at gøre afføringen lidt mere lind.

Hvis du har meget problem med hård mave, så kan du tale med lægen om hvorvidt det vil være relevant at du tager noget afføringsmiddel. Det er vigtigt at du sørger for at holde gang i maven, da det er med til at forebygge hæmorider, som kan være en stor graviditetsgene. Derudover er det rigtig vigtigt at du sørger for ikke at holde dig - når du mærker at du har afføringstrang, så skal du gå på toilettet.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med det hele og tak for dine pæne ord til min side:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex

Ruskevold

Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.

Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce