Svar: Ændret adfærd mht. humør, spisevaner og søvn
Kære trætte forældre
Det I oplever er helt normalt, jeres datter gennemgår lige nu en stor udvikling og der ligger faktisk netop omkring 14 måneders alderen det man kalder for et tigerspring. Det er sådan at børn igennem deres udvikling gennemgår forskellige trin eller spring hvor de udvikler sig rigtig meget både fysisk og mentalt. Når de tager disse spring så er det som om at verden går helt i stykker - de er trætte, kede af det, pylrede, enormt kontaktsøgende osv.
Der sker altså rigtig meget med jeres datter lige nu, hun bliver mere og mere bevidst om verden og på hvordan I reagerer. Det går op for hende at vuggestuen er hverdag og ikke bare sjov og nogle gange vil hun måske bare hellere være hjemme. Modsat kan det hjemme også meget hurtigt virke for kedeligt, hun har brug for at udforske og opleve - og på den ene side, så er det som om hun ikke kan få stimuli nok og på den anden side, som om at hun let får for mange stimuli.
Hun er stadig så lille at hun ikke ved at I er der, når hun ikke kan se jer. Hun har derfor et stort behov for at være jer fysisk nær, for kun derved bekræftes hun i at hun ikke er ladt alene og at I stadig er der og passer på hende.
Jeres datter gennemgår som sagt en stor mental udvikling. Det handler blandt andet om at hun begynder at forstå hvad forskellige ting betyder og begynder at kunne sætte ting ind i en sammenhæng. Hun ved at når I skal køre, så skal hun har jakke og sko på, hun prøver at gøre ting selv, ting hun ved og genkender - tage strømper af, finde en ren ble frem og lignende. Hun øver sig således også meget motorisk - øver sig i at bruge sig selv på nye måder.
Hun prøver også mere og mere at gøre sig selv forståelig. I har sandsynligvis haft en periode, hvor det har været lettere at finde ud af hvad hun ville, hun har peget på ...
... ting og været meget tydelig i sine signaler, let at aflæse. Men nu er hun pludselig langt mere uforudsigelig end tidligere - der skal ikke ret meget til så bliver hun dybt ulykkelig og frustreret og nogle gange uden at du når at opfatte hvad der gik galt. Der er meget kort mellem gråd og latter, smil og tårer.
Hun klynger sig mere og mere - ofte til mor, som I også beskriver. Du skal helst være i nærheden, det betyder ikke så meget at du deltager i hendes leg eller er aktiv, du skal ligesom bare sidde i sofaen, så hun ved hvor hun har dig og bliver ked af det, når du forsøger at rejse dig. Det kan føles som om man slet ikke kan foretage sig noget.
Andre gange skal I beskæftige hende, hvis hun kan gå nu, så kommer hun og tager jer i hånden, trækker jer med hen til noget af hendes legetøj og vil have at I skal lege med det, kigge på det sammen med hende.
Det er også en alder hvor børn begynder at vise de første tegn på at ville have mor for sig selv - hun bliver måske sur og ked af det, hvis hun ser at I forældre kysser og omfavner hinanden - det vil hun også være en del af.
Og så sover børn i denne alder også utroligt dårligt. De drømmer, alle oplevelser skal bearbejdes i drømme og man siger faktisk at det netop er når vi drømmer at tingene lagrer sig og vi bliver klogere. Alt det hun skal lære og hun skal forholde sig til både fysisk og mentalt skal altså gennemgåes i drømme for at hun også husker det dagen efter.
Der sker meget mere end jeg har beskrevet her, men det der er hele min pointe er at hun lige nu gennemgår et tigerspring, en udviklingsfase, som I alle skal igennem. Det er således ikke fordi det er noget galt med hende, det er helt efter bogen, at I oplever denne periode svær.
Håber ovenstående hjælper jer lidt videre og giver lidt ro:o) Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!

