Brev:
Op og ned på døgnet - jetlag

Kære Helen
Så er vi hjemme - og det er som du skrev okay. Jeg havde helt glemt, hvor mange mennesker der betyder noget for mig og os - og vi for dem! Men for fa**** hvor er her koldt!! Kunne I ikke have tændt for varmen, inden vi kom hjem?! Hehe ;)
Anyway, vi har fået os et mindre problem efter hjemkomsten - mit dejlige drengebarn tror nu på syvende døgn, at det er morgen klokken 2-3 stykker om natten! Døgnet skulle jo vendes om i forhold til det eksotiske udland. Det var intet problem på vej ud, hvor vi fløj om aftenen og han sov på flyet og vendte det hele rundt på en nat. Men på vej hjem, fløj vi om dagen og den lille trold sov kun 6 timer ud af 40! Hver gang han faldt i søvn skulle vi skifte fly. Det var en lang tur for alle ;)
Nu har vi så været hjemme i en uge og har fra starten holdt fast i 2-2,5 timers lur om dagen og så i seng kl. 20 som vanligt. Han er også startet i vuggestuen igen og det tog fem minutter. Han var bare glad og meldingen er, at alt er gået helt super. Jeg kan se, at det passer! Jeg er faktisk ret imponeret over, at det gik så stærkt.
Jeg ved godt, at det er en stor omvæltning for ham og at alt det her natteroderi ...
... sikkert er en blanding af omvæltning og jetlag. Omvendt så er det ret konsekvent at han vågner og snakker løs kl. 3, så det tyder på jetlag (vi andre bliver også lidt vågne der nemlig). Den eneste måde vi kan få ham til at sove på, er ved at far/mor sidder med ham resten af natten (som vi jo gjorde på flyet) - og det er sgu ved at blive lidt hårdt. Ikke mindst fordi han er fuldstændigt rundt på gulvet af træthed efter kl. 17 og fordi hans forældre starter på job på mandag og ikke har sovet i en uge. Det nytter ikke at forsøge at lægge ham fra sig, når han er faldet i søvn på en, så vågner vi og skælder ud.
I nat prøvede jeg at være lidt mere hård og insistere på, at han blev i sin seng. Det accepterede han, men vågnede hver femte minut og var til sidst helt hysterisk af gråd - og det går jo ikke! Det hele endte med at han "missede" 3 timers søvn og til sidst kom på arm.
Har du nogen gode råd/erfaringer med jetlag? Ikke mindst for barnets skyld - han er SÅ træt det lille kræ, og efter en uge ser det ikke rigtigt ud til at vi kommer nogen vegne - vi vil jo heller ikke ind i en dum vane med at skulle sidde med ham fra kl. 3.
Kærlig hilsen
Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.