Annonce

Annonce

Svar: Morsyge, pasning og sødmælk


5. marts 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Pernille

Ja sikke en masse:o)

Hvad skal jeg næsten sige til det med farmor - da jeres forhold tilsyneladende er lidt anstrengt, så lyder det hårdt at skulle have hende boende i 6 dage, måske netop derfor vil det være rart at komme lidt ud alene med din mand,- modsat kan jeg godt forstå du ikke ønsker at hun skal passe Lucas, da de to ikke kender hinanden...

Selvfølgelig kan du sige nej, men du må gøre op med dig selv, hvad der er dit største behov. Det er helt naturligt at Lucas begynder at have lidt afstandstagen overfor fremmede og jeg mener derfor heller ikke at der er nogen idé i at lade farmor passe ham i længere tid, eller om aftenen, hvor han sandsynligvis har mest brug for sin mor. De to kender ikke hinanden, han føler ingen tilknytning til hende - hun er jo fremmede for ham.

At få ham passet vil derfor være jeres behov og hendes behov og ikke Lucas' behov og det skal man naturligvis gøre sig klart. Det betyder ikke at hun ikke kan passe ham et par timer, men lad det være i dagtimerne og lad det ikke være de første dage, men først når de har set hinanden lidt an og du fornemmer om han føler sig tryg nok ved sin farmor.

Det er jo klart nok at hun gerne vil være en del af hans liv, at hun gerne vil passe ham, være sammen med ham, nusse om ham osv. når hun nu kan se at muligheden er der. Det er den jo ikke ellers, fordi I bor så langt fra hinanden.

Så du skal altså gøre op med dig selv, hvad du har det bedst med og vent med at tage den endelige beslutning til du ser hvordan det går, når hun har været der et par dage...:o)

Med hensyn til den fase Lucas gennemgår, så er det rigtigt at der sker meget med ham i øjeblikket. Han begynder at koordinere sine bevægelser mere, drejer sig rundt bevidst efter legetøj, forsøger at krybe på gulvet, han sover uroligt, får sig lagt i stillinger som han ikke selv kan komme væk fra og har derfor brug for at du om natten hjælper ham med at blive lagt god igen, blive kærtegnet og få dynen om sig.

Han bliver let utilfreds og det er ...


Annonce

... som om du skal beskæftige ham hele tiden, han bruger sin stemme rigtig meget, skriger i høje toner og bruger også sine læber til at lave forskellige lyde med. Måske er han heller ikke så interesseret i at spise lige i øjeblikket og det er netop vigtigt at tilbyde ham større og større variation for at ting ikke bliver for kedelige. Der skal ligesom hele tiden nye oplevelser til - også når det drejer sig om mad.

Derfor er det en rigtig god idé at tilbyde ham mere og mere af jeres mad og hvis du bruger sødmælk i madlavningen så må han gerne få det samme som I spiser. Det vil sige at hvis du laver kartoffelmos med sødmælk så kan I spise det samme og hvis du laver lidt sovs med sødmælk og/eller fløde, kan han også få lidt af det. Det kan være alle slags sovs, naturligvis ikke med alt for meget salt og stærke krydderier, men samtidig også noget som smager. Hvis du laver lidt millionbøf eller pastasovs, hvor kødet ikke har stået og svitset hårdt på panden men mere har stået og simret i sovs, så må han også meget gerne få lidt af dette sammen med sin grøntsagsmos.

Grunden til at vi i Danmark anbefaler sødmælk fra 6 måneder er netop fordi vi mener, at det er vigtigt at barnet fra denne alder begynder at spise mad som tager udgangspunkt i familiens mad. Det betyder ikke at barnet skal til at drikke store mængder sødmælk, men at det altså kan gives i små mængder. Først fra 9 måneders alderen kan sødmælk og sødmælksprodukter begynde at udgøre en større del af barnets indtag og du kan derfor her begynde at tilbyde ham lidt tykmælk eller lignende.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det er dog modermælk eller modermælkserstatning der fortsat skal udgøre størstedelen af hans mælkeindtag og han bør få dette helt frem til 12 måneders alderen. I visse lande (bl.a.) England mener jeg faktisk at de plejer at anbefale at barnet først tilbydes komælk fra 12 måneders alderen...?

Det er en rigtig god idé med en barnevognssele nu!

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, og rigtig meget held og lykke med at have din svigermor på besøg... :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce