Svar: 3. skemåltid, sveskemos, jern
Kære Malene
For at holde Sofias mave igang, så vil det være rigtig godt at du skifter over til havregrød og øllebrød (du kan skifte lidt imellem de to) og så giver grøntsagsmos 2 gange dagligt derudover.
Du kan lave mos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Du kan købe industriel rodfrugtsmos eller du kan lave det selv - evt. købe en pose frosne rodfrugter, koge dem og blende dem med lidt fedtstof og mme.
De fleste børn vil først kunne tygge omkring 8 måneders alderen, derfor passer det ofte fint at forsøge at gøre mosen lidt mere grov i 7 måneders alderen. Nogle børn lærer aldrig rigtig at finde ud af det med grovere mos, men har brug for at få maden adskilt, så du må prøve dig lidt frem. Hvis din datter spiser godt når mosen er blendet men slet ikke kan finde ud af at spise, når mosen er grov, så må du blende det. Bare det at hun begynder med havregrød, får lidt kød og fisk i sin grøntsagsmos vil også gøre at mosen for lidt mere struktur og skal arbejdes med i munden på en anden måde.
Hvis kosten alene ikke kan hjælpe på og modvirke forstoppelse, så må du tilbyde hende sveskemos som et lille mellemmåltid eller som dessert efter ...
... grøntsagsmosen. Hvis dette ikke er nok, så vil det være godt at give hende laktulose. Her må hun få 1ml pr kg hun vejer. Det vil sige at hvis hun vejer 6 kg, så kan du give hende 3 ml morgen og 3 ml aften - det er en fordel at give det to gange om dagen og så må du regulere ind efter hvordan det virker.
Med hensyn til smagsneutrale jerndråber fra Medic Team, så skal Sofia have 8 dråber dagligt i alderen 6-12 måneder.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06/07: Amning
Formiddag 9: Havregrød eller øllebrød, vand af kop
Ammes og puttes til formiddagslur ca 9.30-10
Frokost 12: Grøntsagsmos og så småt begynde med lidt kogt kød eller fisk, vand af kop. Tilbydes lidt agurkestænger, brødskorper eller lignende at sidd med selv
Ammes og puttes til middagslur mellem 13-14
Eftermiddag 16: Ammes, tilbyde evt. lidt frugtmos/sveskemos og sine jerndråber - frugten fremmer optagelsen af dette. Kan også tilbydes lidt frisk frugt i hånden at sidde med - appelsinskiver, melon, blomme og lignende blød frugt. Hold igen med banan som kan virke lidt forstoppende.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Evt lidt frugtmos til dessert, vand af kop
Putten til natten med amning 19-20
Sen aften 23-/24: De fleste børn behøver amning her for at kunne sove til næste morgen, men jeg kan se af dit tidligere brev at det ikke er tilfældet hos jer og det er jo dejligt... :o)
Jeg håber ovenstående besvarer dine spørgsmål og hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"

