Brev:
Madvaner og søvn
Kære Helen
Først tak for de mange brugbare og kærlige råd til andre mødre – jeg (og min søn) har nydt rigtig godt af din store viden. Min søn er en meget glad og livlig dreng som jeg har et par lange spørgsmål til:
Mad:
Min søn har ammet ca hver 2. time siden han blev født. Trods mange forsøg på at strække tiden (mest af hensyn til at hans mave skulle få lidt ro da han havde kolik) er det ikke lykkes. Om natten er hans ammehyppighed faldet til 3 – 4 gange. Han kommer i seng kl 20 og ammer ofte kl 23 ellers fast kl 1, 3 og 5 og nogle gange igen når han ”vågner” kl 6. Jeg synes faktisk ikke at det er et problem (jeg har vænnet mig til det) men de dage hvor min søn har for travlt med at smile og pludre til mig ved brystet i stedet for at spise, spiser han hver time hele natten. Han tager fint på: vejer knap 9 kg (fødselsvægt: 3600).
Min sundhedsplejeske mente ved sidste besøg at vi skulle starte med risvælling når han blev 4 mdr som han bliver idag. Af dine svar kan jeg se at det er bedst at man starter op ved middagstid som supplement til ammemåltidet. Men:
1. Kan opstart af risvælling ved middagstid virkelig have en indflydelse på søvnen (mætheden) til natten?
2. Min mælkeproduktion påvirkes hurtigt – de gange han har været syg og spist mindre faldt produktionen med det samme: vil det ikke påvirke mælkeproduktionen negativt at man starter risvælling op selvom det gives efter ammemåltidet?
3. Hvis mælkeproduktionen falder hvad så?
4. Er der næring nok i risvælling i forhold til den mængde mælk som det i sidste ende erstatter?
5. Iflg. opskriften skal der MME eller ammemælk i risvællingen: er det virkelig nødvendigt/er det bedst at ...
... jeg malker ud eller skal jeg vælge hypoallergen eller alm. MME?
6. Hvor længe skal han ”kun” have risvælling til middagstid?
7. Du skriver i dine svar at babyer på 4 mdr kan få alm. vand – erstatter dette ikke næring fra mælken? Hvor meget vand må han få og hvornår på dagen?
Jeg må indrømme at hvis det er den bedste løsning for min søn at opstarte mad nu, glæder jeg mig til at jeg kan begynde at komme lidt ud mens far passer. Men jeg vil kun vælge denne løsning hvis det er det bedste for ham.
Søvn:
Efter min søns første 8 uger, hvor han stort set ikke sov dag og nat pga. kolik/ondt i maven og refluks på en gang, er han blevet så dygtig til at sove: ca 5 timer fordelt på 3 dagslure i barnevognen udenfor og 10 timer om natten i hans vugge. Det er dog umuligt at få ham til at sove andre steder/på en anden måde. Selvom det nogle gange lykkes at få ham til at falde i søvn i hans voksipose indenfor, som han også sover i i barnevognen, vågner han allerede efter ca 30 minutter og kan ikke falde i søvn igen uanset tiltag. Det samme gør sig gældende om aftenen/natten og det er det samme problem uanset om vi er hjemme eller ude.
Det er med stor misundelse at jeg ser andre tage deres babyer med ud til venner og familie og lægge dem til at sove så besøget kan vare mere end 1 time. Er det bare sådan at nogle babyer ikke kan sove ude, er han endnu for lille til det selvom andre babyer på hans alder kan gøre det, eller har du nogle gode råd til hvordan jeg kunne træne dette med ham? Jeg er begyndt at være utrolig ked af at jeg er bundet til hjemmet i et sådant omfang at al ude-liv kun kan foregå i 2 timers-intervaller om dagen.
Med venlig hilsen
Tina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.