Brev:
At sige farvel når man skal i vuggestue
Kære Helen,
Først tak for en super brevkasse, jeg har været så glad for dine svar til andre i mit første år som mor, nu venter jeg/vi nr. 2 så jeg er sikker på at der kan komme flere spørgsmål til.
Dog handler dette om vores datter nu på 2,5 år.
Det drejer sig om at hun stadig græder, når hun bliver afleveret i vuggestue.... For at gøre en lang historie kort vil jeg her liste de større omvæltninger op der har været i hendes lille liv, for jeg ved det ikke altid har været helt nemt.
September 2005:
Født 4 uger før tid, da jeg endte i svangerskabsforgiftning, men vores datter var fin.
April 2006:
Vores datter starter i vuggestue i den kommune vi bor i på det tidspunkt.
Da jeg skal/gerne vil starte på arbejde.
Maj 2006:
Vi flytter (kommune), men bibeholder hende i vuggestuen og det går så fint i vuggestuen.
Juli 2006:
Vores datter begynder nu at græde når vi afleverer hende, dette har hun ikke gjort tidligere, men det passer jo lige med separationsfasen.
Oktober 2006:
Bliver vi/hun tilbudt plads i en vuggestue i den nye kommune vi flytter til og efter store overvejelser vælger vi at flytte hende. Denne vuggestue viser sig efter noget tid desværre at have et dårligt arbejdsklima og vi bliver ikke glade for den. Øv. Vores datter græder stadig hver morgen.
Januar 2007:
Min mand fik tilbudt en udstationering med sit job som vi i december vælger at takke ja til og medio januar flytter vi til Sydafrika.
Februar 2008:
Vores datter kommer i vuggestue hernede i Sydafrika.
Marts 2008:
Vores datter får dræn i øret efter et år med store øreproblemer og det går rigtig fint nu med ørerne.
Det var sådan lige i meget korte træk, der kan jo skrives en masse ting hvorfor og hvorfor ikke, men som du kan se har det ikke været så stabilt for vores lille datter og havde vi kendt fremtiden om at flytte til afrika havde vi naturligvis ikke flyttet hende fra vuggestue 1 til 2. Men det hele kom lige oveni hinanden desværre. Jeg vil sige at vi som forældre hele tiden har haft for øje hvordan omvæltningerne trods alt kunne takles bedst for vores datter.
Problemet er jo så, at hun fra hun er 11 mdr og kommer i separationsalderen stort set har grædt hver morgen jeg/vi afleverer hende. Det er meget meget få morgener hun ikke har grædt.
Det skal siges at de i alle 3 vuggestuer siger at det tager 5-10 min. og så er ...
... det det og at hun ellers har det fint i løbet af dagen. Når jeg henter hende om eftermiddagen nu kan jeg nogle gange stå og se hende/dem lege og jeg kan se hun er glad og har det fint. Jeg har talt med vuggestuerne de 3 forskellige steder hun har været og de siger hun er en frisk pige der er med på noget sjov altid, og at jeg ikke skal bekymre mig, det er 'kun' lige om morgen hun er ked af det. Det prøver jeg så på ikke at gøre, men jeg må erkende at jeg synes det er hårdt at aflevere et grædende barn (stort set) hver morgen.
Jeg har prøvet at se om jeg/vi gør noget anderledes de få morgener hvor det er gået godt og det synes jeg ikke. Både mig og min mand prøver jo at være glade når vi skal aflevere hende og taler positivt om vuggestuen og pædagogerne mm.
Mit store spørgsmål er - hvad er det vores lille datter har så svært ved når vi siger farvel i vuggestuen?
Når hun bliver passet ved bedsteforældre og andre hun kender græder hun typisk ikke (det kan ske nogle få gange).
Vi er slet ikke bekymret for hende for hun er en stærk lille pige med meget faste egne meninger:o) og et godt humør. Men hun har altså problemer med at blive afleveret i vuggestuen.
Næste store skridt er nu et skift fra en vuggestue klasse op (vi er ved at køre hende ind nu) og hun har haft nogle fine dage (bortset fra om morgenen). Hernede har man lige en mellemklasse i forhold til danmark hvor det hedder 0-3 og 3-6 hedder det hernede 0-2,5år - 2,5-4år og så 4-6 år. Desuden venter vi barn nr. 2 her om 1 mdr (medio april) så der sker der igen en stor ting i hendes liv. Og ultimo dette år påtænker vi at rejse til Danmark igen da kontrakten her lyder på to år men det er jo så igen = et børnehaveskift. Men om det er skift der generer hende ved jeg ikke, men det er i hvert fald bare hårdt at sige farvel til far og mor når man skal afleveres, for nu har det jo i princippet været sådan i 1,5 år, trods hun her i den vuggestue hernede har været i samme klasse i over et år.
Nå men jeg kunne jo skrive en masse, men jeg håber dette kan give dig lidt en forståelse af vores afleverings-problem. Det skal siges at hun også tit har grædt af ivrighed når vi kom og hentede hende igen, dette er dog ved at stoppe lidt synes jeg. I DK var hun typisk i vuggestue fra 8-16 hernede er hun fra 9-15.
Jeg ser meget frem til at få dine tanker omkring dette:o) og på forhånd mange tak.
Med venlig hilsen
Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor