Svar: Søvn om dagen - 12 uger
Kære Jenny
Det er dejligt at høre at I har fået lidt mere rolige aftener, det er vigtigt og godt for jer alle.
Hvis din datter er meget ked af det om dagen, så kan det være en fordel at lægge sig ind med hende og amme hende liggende ligesom du gør om aftenen. Man kan på den måde hjælpe hende til ro på samme måde, overføre de ritualer der virker om aftenen til om dagen.
Når man er 3 måneder gammel, er man stadig meget selvregulerende i forhold til søvn og det er efter min mening ikke helt muligt at have en fast plan for dagen med børn i denne alder - fleksibiliteten er nødt til at være der:o)
Netop i 3-4 måneders alderen begynder barnet at opleve mere af verden, sover pludselig ikke særligt længe om dagen, powernapper mere, vil ligesom ikke give slip på oplevelserne og har brug for at få det hele med. Det er jo okay, så længe barnet trives med det, udvikler sig er glad og tilfreds. Det er således først et problem, hvis barnet bliver fuldstændig overtræt og derfor græder og bliver helt utrøsteligt.
Jeg kan derfor godt forstå du forsøger meget ihærdigt at få din datter til at sove i løbet af dagen, netop fordi hun tidligere har været meget grædende om aftenen, måske som udtryk for at det var svært for hende at kapere alle indtrykkene fra dagen. Men det skal være en balance nu - hun er på den ene side så gammel, at hun skal have lov til at bruge sig selv mere fysisk, ligge på gulvet, øve sig i at trille, bruge sine hænder og armen, bruge sit verbale sprog, pludre og grine til dig - det er ofte i 3 måneders alderen at barnet begynder at kluk-le... Og hun skal naturligvis samtidig hjælpes til at sove og hjælpes til at lukke verden ude.
Det er helt normalt for alderen at lurene om dagen er kortere end tidligere og du skal regne med at hun har behov for at sove 3 lure dagligt og det må du gerne arbejde på. Det betyder at det kan være en god idé at forsøge med en rutine, hvor hun sover en formiddagslur, en lur over middag og en lur sen eftermiddag og alt efter hvor sent den sidste lur ligger, må man så ...
... vurdere, hvor tidligt barnet skal i seng om aftenen. Samtidig betyder det også at hun nu ofte også har behov for at være længere vågen en kun 1½ time af gangen. Du skal derfor være opmærksom på at du ikke putter hende for tidligt, men rent faktisk putter hende, når hun er parat.
Prøv derfor om du kan forsøge i en periode, at putte hende, når du er helt sikker på at det er tiden. At hun gnider sig i øjnene og gaber er naturligvis et godt tegn, men netop i denne alder, kan det også være udtryk for at hun har brug for en pause, eller måske et udtryk for at hun keder sig lidt og har brug for nye oplevelser, nye indtryk.
Jeg ved godt at det er rigtig svært, men prøv som sagt at tænke på en formiddagslur, en middagslur og en eftermiddagslur mere end på hvad tid hun lige nu puttes og hvor længe hun sover. Prøv om du kan finde ud af hvad hendes rytme egentlig er. Hun sover jo rigtig godt om natten og det er rigtig godt og sover hun fra klokken 19 til kl. 06 - så sover hun 11 timer om natten, naturligvis afbrudt af mælk, så vil hun måske kun have behov for at sove 4 timer i løbet af dagen - samlet set. Og igen sover nogle børn mindre og andre børn mere.
Nogle børn har brug for hjælp til at blive skærmet og hjælp til at finde roen, mens andre børn i denne alder har brug for at få lov til at kigge ud på verden. Du kan derfor også overveje om du skulle prøve at slå kalechen ned for at se om det kan stimulere hendes nysgerrighed og lysten til at ligge i barnevognen. Hun er jo stadig for lille til at kunne sidde, men måske det at kunne kigge ud, er det som fungerer for hende lige nu...
Der er desværre ingen helt faste regler, nogle gange må man bare forsøge sig frem. Det er rigtig godt alt det du gør, du lytter til hende, reagerer på hendes behov og forsøger at hjælpe hende og være der for hende. Bliv endelig ved med det og hold fast i at der rent faktisk er sket store fremskridt siden hun var lille:o)
Jeg håber du kan bruge mine tanker her lidt videre, så I også får lidt rolige dagtimer:o) Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.

