Svar: Min søn på 6 måneder har mavekneb
Kære Rubin
Din søns maveproblemer skyldes sandsynligvis at I nu er gået igang med overgangskosten, - det vil sige at I nu skal til at supplere mælken med anden mad. I denne periode kan nedenstående råd ofte hjælpe.
Du kan give din dreng lidt mavemassage. Du kan eventuelt bruge lidt baby-olie og så bruger du en eller to fingre til at køre i cirkelbevægelser rundt om hans navle. Begynd inde omkring navlen og kør ud,- gør cirklen langsomt større og cirkuler med fingrene i urets retning.
Du kan også lave cykelbevægelser med hans ben og synge "hjulene på bussen drejer rundt...." imens. Det kan du sagtens gøre også selvom han har tøj på.
Det kan også være ...
... en god idé at tage ham i bad, eventuelt i et stort badekar eller en tur med i svømmehallen i et varmtvands bassin (ca 32 grader). Det varme vand er med til at strække ham ud og gøre ham afslappet.
Det kan også være godt med et varmt omslag på maven. Brug evt. en stofble, som du f.eks. kan stryge varm med strygejernet, rul den fladt sammen, ca. 10-15 cm. bred og læg den rundt om maven, uden på hans tøj, der dog ikke skal være for kraftigt, hvis han skal have glæde af varmen.
Du kan også give ham lidt kamillete. Det har en beroligende effekt på mange børns maver. Du må gerne komme en smule sukker i, hvis han så bedre kan lide det. Ca. en tsk. sukker til 100 ml te.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

