Svar: Vegetarkost og fedtfattig mad
Kære Jeanette
Nu hvor din datter er ved at blive 1 år, så er det helt relevant at hendes mad tager udgangspunkt i den mad du spiser. De fleste af os spiser jo rimeligt fedtfattigt i dag, så det kommer børnene automatisk også til, men det er dog stadig vigtigt at huske fedtet i nogle situationer.
Det er f.eks. vigtigt at hun tilbydes letmælk og først omkring 3 års alderen får de fedtfattige mælketyper som skummetmælk, minimælk og kærnemælk. Det er vigtigt at hun fortsat får smør på brøddet og at du også en gang imellem laver lidt sovs, giver hende dressing osv. sammen med sin mad. Fisk indeholder rigtigt gode fedtsyrer og derfor er det godt at du er opmærksom på at spise fisk.
Børn har brug for fedt, men naturligvis sund fedt. Det betyder at du ikke skal give din datter cacaomælk, kage og flødeskum, men i stedet tilbyde hende fedt som en naturlig del af madlavningen. Via lidt mælk, fløde, alle planteolier f.eks. olivenolie og rapsolie, fede fisk som f.eks. makrel, laks og tun fra dåse avokado osv. vil hun få forskellige typer fedt, som er vigtigt for hende, for hendes hjernemæssige udvikling og for hendes udvikling generelt.
Hun må gerne få grøntsager og mad der er svitset på panden. Det du skal være opmærksom på at grøntsager som ikke er kogt er svære for hendes tarmsystem at nedbryde. Derfor kan man risikere at hun ikke får nogen glæde af næringen i dem, men at de kører igennem systemet uden funktion. Du kan se det på hendes afføring, hvis hun ikke optager den mad hun indtager. Hun må altså gerne få de svitsede grøntsager, men generelt gælder at hun stadig vil have lettere ved at optage det kogte mad. Det samme gælder råkost - børn har bedst af i den alder din datter har, at få grøntsager som er bearbejdet (kogt, bagt i ovnen osv).
Pandestegt mad er helt okay, det handler mest om at hun skal kunne tygge sig igennem det og optage det i tarmsystemet:o)
Hårdkogte æg og æggekage, æggepandekager osv. er også helt okay. Der er ikke noget fast max på indtagelse af æg, normalt siger man at barnet kan få 1-2 æg om ugen. Det er generelt vigtigt at man varierer kosten og hvis man giver barnet æg hver dag, så er variationen ikke særligt stor. Det handler således mere om et varieret indtag end om et maksimum af indtag.
På sigt er det naturligvis et skråplan at hun forbinder det at spise med at skulle lege, det ...
... skulle gerne være sådan at hun ved at når man sidder ved bordet, så spiser man og når man har spist så leger man. Børn lærer jo disse rutiner helt fra de er små og de føler tryghed ved det som er genkendeligt. Derfor er det i princippet vigtigt allerede nu at skabe gode rutiner, som barnet lærer at kende og kan forholde sig til.
Men når det er sagt, så er det jo en balance og alle ved jo at det i årevis har været brugt i periode at lege maden ind i børn. Alle kender jo til bilen (maden på gaflen) der med høj brummende lyd (bbbrrrr) kører ind i garagen (barnets mund), man kan sågar købe gafler og skeer der er lavet som biler, flyvemaskiner osv... Så det virker nogle gange at lege maden ind og det er naturligvis en balance.
Du er således nødt til at vurdere hvornår du gør hvad og hvorfor. Hvad der er vigtigt osv. Nogle gange kan man i stedet for at lege, lade barnet sidde på sit skød og tilbyde barnet fysisk kontakt imens man spiser.
Det er også vigtigt at du et eller andet sted beslutter hvordan det skal foregå, hvad du vil være med til og hvad du ikke vil. Det er jo dig der skal sætte reglerne som voksen og den frustration som naturligt opstår når din datter ikke får det, som hun gerne vil have det, - den skal hun jo også lære at tackle og det skal du kunne rumme... men det er en helt anden snak:o)
Med hensyn til flaske, så bør den faktisk slutte når hun bliver et år. Det er vigtigt i forhold til hendes madindtag i løbet af dagen. I stedet kan hun få en kop mælk, en banan og en godnat historie og stille og roligt kan hun gå over til at få en kop vand. På den måde kommer du væk fra problemet omkring tandbørstning og mælkeindtag om natten.
Med hensyn til sut om natten og dagen, så hjælper det nogle gange barnet at sætte sutterne fast på en stofble eller lignende. Måske kan du sætte et par sutter fast på hendes nusse-klud-dyr? Det kan gøre det lettere for hende at finde den i søvne. Det vil også være rigtig godt hvis du, når hun mangler sutten og stadig halvsover, hjælper hende med at finde den og putte den i munden. Fører hendes hånd efter sutten eller giver hende sutten i hånden, så hun selv skal putte den i munden. Så du kommer væk fra at skulle putte den i munden på hende og hun selv vender sig til at gøre dette.
Det var lidt tanker herfra, jeg håber du er hjulpet videre på vej. Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!

