Annonce

Annonce

Brev:

Tandbørstning, modermælkserstatning og falde i søvn


6. marts 2008

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Tandbørstning, modermælkserstatning og falde i søvn

Kære Helen

Så har vi igen brug for dine råd.

Kort om vores skønne dreng:
Om en uge bliver han 10 mdr og han er i en rivende udvikling. Han begyndte at kravle da han var knapt 8 mdr. og begyndte kort tid efter at rejse sig op af alting. Han er tydeligvis i seperationsfasen, hvilket til tider kan være lidt hårdt (o;
Han viser stadig mere personlighed og karakter, besværligt til tider, men sjovt og herligt på samme tid! (o:

Vores første spørgsmål går på tandbørstning. Vores dreng vil simpelthen ikke have børstet tænder. Han ville i starten gerne sutte og smågumle på den, men bliver nu vred og ked af det, hvis vi forsøger at få tandbørsten ind i munden. Prøver vi reelt at ramme tænderne med børstehovedet, stritter han stærkt imod, bliver både vred og meget ked af det og vrider hoved bort. Vi har ingen chance for at komme nær tænderne.

Vi prøver selvfølgelig at gøre det til en hyggestund. Vi har fx forsøgt med børste-tænder-sang, ladet ham selv sidde med tandbørsten, vi har prøvet at børste tænder på os selv samtidig med at han har en tandbørste eller at én af os forsøger at børste hans tænder mens én af os selv børster tænder. Intet hjælper. Vi vil gerne gøre det til en rar ting, men det virker pt umuligt.

Vi oplever det som en svær situation. Vigtigheden af at få børstet tænder kender vi, men hvor går grænsen for hvor langt vi skal gå? Er det rimeligt at fastholde ham, at tvinge hans mund åben og børste hans tænder? Hvornår er det et overgreb?
Der vejledes om at barnet skal have børstet tænder, at barnet evt. kan/må græde en periode, men at man skal være varsom, så barnet ikke bliver forskrækket. Men hvad gør vi, når vi ikke kan børste tænder på vores dreng uden at vi føler, at det bliver et overgreb?

Som jeg tidligere har skrevet, har vi haft en del problemer med at få vores dreng til at tage flasken efter ammestop. Han tog den en måneds tid, men afviste den så atter. Siden december har vi kun givet ham flaske i sovende tilstand. Én flaske inden vi selv går i seng og én flaske midt på natten. Dette gør vi stadig. Vi har forsøgt at udelade nat-flasken, og det klarer han fint. Han kan godt sove igennem. Vi kender dog til vejledningen om de 400-500 ml. mme i døgnet og giver ham derfor stadig de to flasker. Men, hvor længe bør vi fortsætte dette?

Vi kender jo også til anbefalingerne om ikke at fylde den lilles mave med mælk om natten, da det optager plads for dagens mad. Det skal siges ...


Annonce

... at vores dreng ikke viser mad den store interesse. Måske er det nat-flasken der spiller ind (?), det synes jeg ofte jeg læser i dine svar!? Men samtidig undrer det mig, hvis det er tilfældet, da mange babyer på denne alder får 3 flasker i løbet af dagen. De tre flasker må vel ligeledes optage plads for dagens øvrige mad? Hvorfor skulle en flaske om natten have større indflydelse på madindtaget end flasker der indtages i løbet af dagen?

Helen, hvad er din anbefaling, at fortsætte med nat-flasken eller droppe den og give jerndråber? Vi kan godt få lidt mme i vores dreng i løbet af dagen - fx i havregrøden om morgenen og lidt af kop i løbet af dagen. Han foretrækker dog vand.
Det skal selvfølgelig siges at han får andre mælkeprodukter end mme. Vi bruger sødmælk i maden/sovsen, vi skifter mellem at give ham fx yoghurt naturel/A38, smørost og ostehapser.

Vores dreng med krudt i rumpen, har også krudt i rumpen, når han skal sove om aftenen!!! Vi har ellers længe haft forholdsvist nemt ved at putte ham både dag og aften. Det er sikkert ikke første gang du får spørgsmålet: Hvordan får vi vores dreng til at falde i søvn om aftenen, når han rejser sig op i sengen konstant!?

Han smiler, hopper, bevæger sig rundt, rækker ud efter os, hygger sig, småbrokker sig, brokker sig meget/græder..
Det kan tage timer at få ham til at falde i søvn fordi han rejser sig. Vi er faktisk nødt til at hjælpe ham til at finde roen og til at falde i søvn, da han ikke stopper med at rejse sig. Vi har godt nok aldrig ladet fortsætte til han dejser om, da det simpelthen er for synd at lade ham knokle rundt i sengen, når han er så træt!!! )o: Én af os tager ham til sidst op og han falder i søvn vores arme.

Vi oplever ikke at han rejser sig, som et udtryk om behov for tryghed, men nærmere en motorisk uro og et naturligt og iboende 'drive' for at stå op. Ja, det er udviklingen hen mod at komme til at gå, der udspiller sig i tremmesengen hver aften. (o:

Vi oplever dog også at han har et behov for at vi er i nærheden, og han brokker sig ofte, hvis vi forlader hans soveværelse. Vi er lydhøre for hans behov, således at vi går fra og til eller bliver i rummet hos ham og tager ham op og trøster, hvis han bliver ked af det.

Hvordan tackler vi det bedst? Hvordan hjælper vi ham til at falde til ro?

Ja, det blev igen et langt brev.. (o:

Vi glæder os meget til at høre fra dig!!! (o:

Kærlige hilsner
Mor med noget på hjerte.. (o:

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce