Annonce

Annonce

Svar: Sove igennem i stedet for natteroderi - 5 mdr.


7. marts 2008

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lauges trætte mor

Da du har en god fornemmelse af at Lauge vågner om natten og er sulten, - som du skriver "han tager godt fra", så vil det være helt relevant at se på, hvordan Lauge spiser om dagen. Nu hvor han snart er 6 måneder gammel, er det rigtig vigtigt at han tilbydes skemad 2-3 gange dagligt og i takt med at han bliver 6 måneder kan han få mere og større variation af forskellige fødevarer.

Ud over dette skal han naturligvis ammes og tilbydes den mælk han har behov for. Det er ikke ualmindeligt at børn i den alder er så opmærksomme på verden og bliver så let forstyrret, at de ikke spiser helt nok om dagen - og det de mangler der, skal de naturligvis indhente om natten. Derfor er det nødvendigt at du sikrer dig hans indtag sker om dagen, så du stille og roligt kan begynde at forlange at han ikke behøver mælk om natten men kan beroliges på anden vis.

Jeg ved du tidligere har forsøgt med skemad, hvor han ikke var parat, men det lyder som om at han er ved at være parat nu. En fast plan for dagen tænker jeg også må hjælpe jer lidt videre og mit forslag ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes

Formiddag 9.30: Grød, frugtmos, vand af kop (så småt begynde med f.eks. havregrød eller øllebrød)

Ammes godt og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grøntsagsmos, vand af kop. Fra 6 måneder begynde med lidt kogt kød og fisk i mosen, brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden.

Ammes godt og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Ammes

Powernap begynder ofte efter 6 måneders alderen at kunne springes over, igen er der også børn der som Lauge trives bedre med to korte lure i løbet af eftermiddagen og det er helt okay, hvis det har det bedst sådan.

Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop. Igen fra 6 måneder kogt kød og fisk, mere og mere udgangspunkt i jeres mad. Evt. lidt frugtmos til dessert.

Ammes eller flaske inden natten kl. 19-20

Sen aften 23-24: Ammes

Nat 24-06: Evt. undvære amning.

De fleste børn vil efter 6 måneders alderen rent ernæringsmæssigt ikke længere behøve mælk om natten. I stedet kan de hjælpes med at skifte stilling og blive puttet igen, evt. med en sut eller en tår vand.

At sove igennem at at sove mellem 5-7 timer og ikke at ...


Annonce

... sove fra kl. 22.30-07 - det er 8 timer og det er de færreste børn i den alder som kan klare dette. Normalt vil det at sove igennem være noget man arbejder på, forstået på den måde at man jo netop gennem dagen skal sikre sit barns behov dækket. Samtidig er det vigtigt at man signalerer forskel på nat og dag, så barnet på den måde lærer at det er om dagen vi leger og underholder, tumler omkring osv. men om natten er der ro, ingen aktiviteter og slukket lys. Det er således vigtigt at gøre sig nogle overvejelser omkring hvordan man kan lære barnet gode sovevaner og du kan ikke regne med at det bare kommer af sig selv - desværre:o)

Det kan være udmærket at flytte ham ud af soveværelset, hvis du mistænker at I forstyrrer hinanden. Det er normalt at børn i 6 måneders alderen sover meget motorisk uroligt - klynker i søvne, vender og drejer sig, får sig lagt i stillinger de har svært ved at komme væk fra osv. og hvis man som mor reagerer på alle disse ting, hvor barnet måske selv ville kunne komme videre i søvnen, hvis det fik lov, så er det helt sikkert en god idé med eget værelse.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Modsat er der også børn som har behov for tæt fysisk kontakt og nærhed for at kunne sove, som ikke behøver brystet, men som behøver mærke at man er der, for at de atter kan sove videre. I sådanne tilfælde kan det være en god idé at fjerne tremmerne på den ene side af sengen og stille sengen helt tæt på forældrenes. Naturligvis sikre sig at barnet ikke kan komme til skade i samlingen mellem de to senge... Når barnet ligger tæt på så har man som mor (eller far) mulighed for at række en hånd over, give barnet lidt ro, en hånd at holde i, kærtegne lidt, et stille shhh osv. uden at man behøver stige ud af sengen og barnet lærer samtidig at sove i sin seng - behøver ikke komme op derfra.

Så du spørger om du kan gøre noget for at han sover længere om natten og ikke behøver mælk så tit og mit råd er her, at du kan sørge for at han får mælk og mad nok i løbet af dagen. Derudover kan du overveje hvornår du reagerer og hvordan du reagerer og om det vil være hensigtsmæssigt at I indretter jer anderledes - sengene sat sammen, eget værelse osv...

Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce