Svar: Bevægelser og siddestilling
Kære Signe
Det er helt normalt at din datter bruger sine arme og ligger og "flagrer" med dem. Det hænger for det første sammen med hendes alder, at hun nu begynder at bruge sine arme og sin krop lidt mere, men hun er stadig ikke rigtig bevidst om hvordan hun kan bruge dem. Det kommer lige så stille, når hun f.eks. ligger under et aktivitetsstativ, så vil hun på grund af sine bevægelser pludselig komme til at slå til noget af legetøjet og vil således stille og roligt finde ud af at det er noget hun kan gøre bevidst.
Børn i din datters alder har således fortsat rigtig mange ufrivillige bevægelser og du vil kunne se at det der hedder "moro-refleksen" (faldrefleksen) stadig nogle gange vil være der. Den er den refleks, hvor armene ryger ud til siden, hvis hun føler hun er lige ved at falde. Det er en af de medfødte reflekser ligesom f.eks. griberefleks og sutterefleks.
At hun flagrer med armene så tæppet kommer væk og at hun flagrer med armene når du vil holde hende, er ikke udtryk for at hun ikke vil have kram og det er ikke bevidst fra hendes side. Hun kan også flagre med sine arme, når hun er glad og hun bruger faktisk sine arme og hele sin krop, når hun kommunikerer med dig. Det er således hendes måde at snakke med dig på.
Hun udtrykker sine følelser via kroppen - flagrer med armene, sparker og støder fra med benene, trækker sig sammen eller strækker sig ud og har ...
... forskellige lyde, hvor hun smasker, grynter, knirker lidt osv. ligesom hun også græder og bruger gråden som kommunikationsmiddel. Ud over sin krop, sine armen og ben, og sine forskellige lyde, så bruger hun også sin ansigtsmimik til at fortælle dig om hun har det godt, er træt, har ondt, er ked at det osv. Alt sammen noget du kan aflæse af hendes ansigtsmimik, hendes kropssprog.
Jeres datter må gerne sidde hos jer, men bør ikke sidde i skråstol for længe og bør aldrig stables op med puder. Når hun sidder hos jer, så vil hun helt automatisk få et stillingsskift, I flytter lidt på jer selv, flytter lidt på hende og hun nyder at sidde på jeres skød op af jeres mave. Det er helt okay at gøre sådan en gang imellem.
Det der er vigtigt i forhold til små børn er at de ikke må sidde passivt, sidde i samme stilling forlænge. De har brug for stillingsskift og det er vigtigt at jeres datter, med den alder hun har nu, lægges så meget på maven som muligt. Det er både på gulvet, når hun ligger lidt selv (evt. med en lille pude under brystkassen), liggende på maven hen over jeres lår, når I sidder i sofaen og liggende med maven på jeres underarm, når I går rundt med hende.
Så når hun er vågen så bør I altså variere hendes stillinger, så hun ligger på maven, ligger på siden og sidder hos jer og når hun sover skal hun ligge på ryggen:o)
Fortsat held og lykke, håber I er hjulpet videre på vej.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder

