Brev:
Søvn og spisning

Kære Helen
Jeg har et spørgsmål angående min søns søvn. Han er nu 9½ uge, og han er min søn nummer to, den store er 3 år.
Jeg lovede mig selv mens jeg var gravid med lillebror at han IKKE skulle vænnes til at blive vugget/lullet/kørt i søvn - for det skulle storebror, og jeg bebrejdede egentlig mig selv, fordi jeg tænkte at det måtte være noget vi var kommet til at vænne ham til.
Nu er lillebror som sagt 9½ uge, og det der med at vugge ham i søvn er på trods af mine løfter til mig selv, blevet en stor del af vores hverdag! Det bunder simpelthen i at det er måden at få ham til at falde til ro/i søvn på. Når jeg spørger og taler med andre mennesker, siger de stort set alle sammen at det er fordi jeg har vænnet ham til det, og at det bare handler om at man fra starten ikke aldrig skal vugge i søvn fordi det bliver en dårlig vane. Men summasumarum er, at han bare ikke falder i søvn uden at blive vugget! Vi vugger ham i liften, skal det siges.
Jeg har prøvet alt, synes jeg; at lægge ham når han ER faldet i søvn på min arm, at lægge ham lige i det han falder i søvn på min arm, at lægge ham mens han stadig er vågen og uanset hvad går der ca ½ minut så græder han. Det hjælper ikke blot at give ham sutten eller stryge ham på kinden - han holder absolut først op når han bliver vugget.
Har du nogle forslag til hvad jeg skal gøre - skal jeg bare acceptere, at min søn (som åbenbart den ENESTE i miles omkreds, hvis jeg skal lytte til alle jeg taler med) åbenbart bare har et unaturligt vugge-behov, eller er der noget jeg kan gøre for at vænne ham til noget andet? Det er både når han sover om dagen og om natten at vi vugger ham.
En anden ting er, at han sover temmelig dårligt i det hele taget. Det meste af tiden (om dagen) vågner han stort set hvert andet minut, og klynker, og skal vugges igen. Så vugger vi ham i ½ minut og så sover han videre i 2 minutter. Forleden stod det på i to timer - det vil sige, han fik 2 timers afbrudt søvn, og jeg fik absolut ingen pause. Det hænder, at han når han er blevet vugget hvert 2. minut i en times tid, herefter kan sove i 1-2 timer uafbrudt. Mystisk.
Vi har ...
... endnu ingen døgnrytme, og han sover ikke rigtig udenfor i barnevognen endnu fordi jeg simpelthen ikke orker at løbe ind og ud hvert 2. minut - jeg har prøvet! Selv efter en lang gåtur hvor han sover trygt, vågner han når han har stået stille i 5-10 minutter.
Jeg må erkende, at det er FULDSTÆNDIG ligesom med min store søn, selvom jeg virkelig har været indstillet på at det skulle være anderledes denne gang :-) Og jeg føler mig som palle alene i verden, for jeg har ikke talt med nogen overhovedet som kan nikke genkendende til "problemet".
Han blev ammet 100 % den første måned. Herefter forsøgte vi os med en aftenflaske med mme (NAN1) i et par uger, fordi jeg synes han virker mere tilfreds efter en flaske end efter amning. Flasken stoppede vi så med igen fordi han pludselig gik fra at have afføring i hver ble til at have afføring en gang om ugen, og i dagene op til afføringen lugtede "råddent". Han fik også laktulose. Tænker at det var mme'en der gav ham hård mave, og det hjælper jo ikke ligefrem på hans søvn og evne til at falde til ro når han presser så han bliver helt rød i hovedet.
Idag har jeg måttet give ham en flaske fordi han stadig var sulten efter at have tømt begge bryster - og så spiste han først 100 ml, så sov han i 15 minutter og så spiste han 100 ml igen... Har jeg mon for lidt mælk?
Han sover ok om natten, vågner ca to gange for at spise, jeg ammer ham liggende og så falder vi begge hurtigt i søvn imellem amninger - her sover han altså temmelig godt, men der ligger han jo også sammen med mig :-) Jeg er ikke i tvivl om at han kunne sove hele dagen væk, hvis bare han fik lov til at sove på armen.. :-)
Det var en masse tanker om søvn, amning, mme... håber du kan hjælpe mig lidt videre...!
Han trives ellers fint, vejede 4000 gr ved fødslen og 5200 gr da han var 5 uger. Han er rimelig glad når han er vågen, dog kan jeg som sagt ikke rigtig finde ud af om han bliver mæt nok af min mælk, nogle gange er han utilfreds i ca. 5 minutters tid efter han har tømt begge bryster - ved ikke helt hvorfor, og for det meste falder han til ro efter de 5 minutter...
Mange hilsner,
Helena
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.