Brev:

At blive storesøster

---

Kære Helen

Tak for dit sidste svar. Jeg holdt mig til olie-metoden og det går nu osse meget godt efterhånden.

Jeg har en del bekymringer for tiden angående Tess på snart 22 måneder. Hun har i løbet af de sidste 7 måneder været udsat for nogle store skift. Hun har været med mor i Danmark og har på godt 5 måneder kun set sin far i 3 uger. Desuden er hun blevet storesøster og er nu flyttet tilbage til Uganda igen.

Hun har unægteligt måtte sige farvel til personer, som hun har knyttet sig til. Ikke mindst mormor og morfar, som vi boede hos, mens vi var i Danmark. Vi har prøvet at tilrettelægge det hele så meget på hendes præmisser som muligt, og har taget nogle svære valg, som vi godt vidste ville blive hårde for hende, men som ikke kunne være anderledes.

Og nu sidder jeg her som mor og tænker... hvad har jeg dog gjort?

For en god måned siden kom vi tilbage til Uganda. Vi havde mormor med de første 3 uger. Efter hun er rejst hjem, har Tess haft det meget svært. Hendes far arbejder en del og selvom der er andre mennesker omkring os her, som hun før har været knyttet til, så er det ligesom kun mig hun kan bruge i øjeblikket. Det er helt vildt hårdt, mest fordi det foregår på en meget anstrengende måde. Det er tydeligt, at hun mest af alt reagerer på at mors opmærksomhed nu osse har fået en ekstra dimension – lillebror... Det har hun ellers taklet ret fint indtil vi kom til Uganda.

Vi går hjemme og jeg ville rigtig gerne at hun kunne starte i institution for at være sammen med andre børn, hvilket hun elsker. Men nu er jeg lidt bekymret for at efterlade hende dér lige i denne periode hvor hun higer så meget efter mig.

Hun har selv opfundet en leg, hvor ...

---

---

... hun er en lille baby. Hun kommer til mig, siger ”baby græder”, ”baby op til mor”, ”baby ha bryst”, ”mor synge baby”. Det er helt fint og jeg leger gerne med på den leg, fordi jeg tror at det hjælper hende til at bearbejde det tab hun gennemgår efter at være blevet storesøster. Jeg fortæller hende dog osse, at hun ikke behøver være baby for at sidde og putte hos mor. Men det er kun mig, der kan lege den leg med hende og den er begyndt at accelerere nu. Det bliver oftere og oftere og hun er snart kun "baby" og aldrig "Tess" længere og jeg begynder at tvivle på om jeg griber det rigtigt an...

Hun græder utroligt meget, osse over små ting, som hun ikke har ladet sig gå på af før. Hun piver og pjevser og hænger på mig konstant.

Desuden er hun blevet vanvittig fræk. Hun gør bevidst ting, hun ved, hun ikke må og står smilende og venter på reaktionen fra mig. Jeg syns jeg skælder meget ud, bliver alt for vred og siger ”nej” hele tiden og bliver så ked af det bagefter, fordi jeg godt kan se, at hun har det svært...

Generelt syns jeg at jeg anstrenger mig meget for at forstå hende og give hende tryghed, tid og selskab og jeg overvejer meget hvad jeg siger ”nej” til og det er helt sikkert at hun får meget mere af min opmærksomhed end lillebror gør.

Jeg skriver til dig Helen, fordi jeg mangler en måde at tackle det her på. Hvordan kan jeg hjælpe Tess, så tilværelsen bliver lidt nemmere for os? Og hvordan kan jeg undgå at blive så vred, at jeg bliver ked af det bagefter?

Og så lige et ekstra spørgsmål... Er Tess stor nok til at forstå, når hun f.eks. spørger efter juice og jeg så siger: ”Du må gerne få juice, når du har drukket din mælk”?

Kærlig hilsen
Rikke

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---