Svar: Nok mad og væske?
Hej June
Det er altid svært at vurdere hvor meget væske barnet egentlig får, når man ammer, men børn har en fin måde at regulere dette selv.
Rent ernæringsmæssigt kan man sige at barnet efter 6 mdr´s alderen ikke længere har behov for at blive ammet om natten, men mange børn ammes dog stadig væk og har også behov for dette selv om de er fyldt 6 mdr.
Hvis du ønsker at skære ned på natamningen, således at du ammer om aftenen og igen når du selv går i seng, samt morgen, så kan du evt. springe amningen midt om natten væk. Du skal dog være sikker på at din datter så får hvad hun har behov for i løbet af dagen. Midt om natten kan du evt. tilbyde hende lidt vand og om dagen kan du tilbyde hende brystet efter et grød måltid.
Du beskriver hvordan hun har lidt svært ved at komme af med afføringen. Det kan både skyldes at hun mangler væske, men også være en reaktion på at hun er begyndt at få mere fast føde. Der behøver ikke at være noget 'unormalt' i dette.
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt give din datter brød, kød og fisk. Brødet kan være skorper eller tvebakker, som hun kan holde i hånden og sutte på. På den måde får hun det blødgjort og vænner sig langsomt til det. Først omkring 8 ...
... mdr´s alderen begynder de fleste børn at kunne tygge og her kan man så give rugbrød og blødt brød uden kerner.
Sålænge din datter kun er 6 mdr. skal du fortsat begrænse indtaget af gluten. Det findes hovedsageligt i hvede, rug, byg og havre. En fin overgang til mere brød er blandt andet at give øllebrød og havregrød, men det skal fortsat være i begrænset mængde pga glutenindholdet.
Kød og fisk bør koges eller tilberedes i ovn. du kan give ca en spsk.fuld i din datter grøntsagsmos. Kogt hakket kød eller kogte kødstykker som du kører igennem en persillehakker, kan være godt at begynde med.
Fisk kan du mose med en gaffel. Det er godt at skifte imellem de forskellige fisketyper som laks, makrel, sild og tun eller torsk, rødspætte og torskerogn.
Omkring 7 mdr´s alderen kan en del børn spise 3-4 måltider mad. Da din datter nu er oppe på tre måltider kan du derfor forsøge at øge hende, når hun nærmer sig de 7 mdr. Når barnet er 8-9 mdr. kan du give 4-5 måltider skemad.
Efterhånden som din datter får mere og mere fast føde, vil måltiderne gøre det ud for ammemåltid og her kan du så drosle ned i ammehyppighed, så du f.eks. kun ammer morgen og aften.
Fortsat held og lykke og god appetit.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

