Brev:
Ændring i adfærd, separationsfase?

Hej Helen
Så er jeg på banen igen med spørgsmål om Julie.
Julie er nu knapt 20 mdr gammel, og pludselig har hun indenfor den sidste uge ændret adfærd, og jeg kan ikke rigtigt gennemskue hvorfor.
Når jeg afleverer hende hos dagplejemoderen om morgenen, så vil hun helst sidde på arm hos mig og ikke ind til de andre. Hun skal virkeligt lokkes for at ville derind. Hun er ikke ked af det, men virker mere genert og tryghedssøgende. I dag havde de været i legestue med de andre dagplejebørn fra området, og der havde hun villet være hos dagplejeren hele tiden, og hun græd hele tiden, først til sidst tøede hun mere op og havde mod på det.
Julie plejer at være en gæv pige med masser af eventyrlyst og meget social. Der har aldrig været lignende problemer (kun over for mænd for ca. 1 år siden). Hun har altid elsket at have mange omkring sig. Vi er meget glade for dagplejeren, og Julie går også glad derind og snakker meget om de andre piger derovre. Hun har aldrig reageret på at blive afleveret der.
Dagplejeren siger, at det ikke er unormalt, at de får en ...
... sådan periode, og det er også det, jeg hører, når jeg snakker med andre med børn. Jeg skal bare lige være sikker.
I dagplejen er der kun piger, men på samme alder som Julie. Dagplejeren siger, at alle pigerne, undtagen Julie, har et voldsomt temperament. Julie kom en dag hjem med en rift, fordi en af de andre havde slået hende. Julie har også temperament og kan godt sige fra, men hun er samtidig også meget mild (hvis det giver mening). Indtil nu har vi ikke været bekymret over det, men kan det være det, der gør hende ked af det? At de andre er for voldsomme? Jeg har selv prøvet at blive overset, fordi jeg udadtil var stærk, så jeg ville være ked af, hvis vi overså noget hos Julie.
Vi synes, dagplejermoren håndterer situationen rigtigt godt, men er selvfølgelig bekymret.
I sidste uge var jeg væk tre aftener, hvilket jeg ellers aldrig er, men jeg var nødsaget grundet arbejde, så måske det var det?
Altså Helen: Er det en fase? Er de andre for voldsomme? Eller er det fordi mor har været væk (godt med en lang påskeferie)?
Med venlig hilsen
Linda
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.