Annonce

Annonce

Svar: Tid til juniorseng


14. marts 2008

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udstyr.

Kære Karoline

Man anbefaler normalt at børn kommer ud af tremmesengen, når de begynder at gøre tegn til at ville klatre ud over kanten, når de protesterer mod tremmerne. Ofte er børn 1½-2 år, når de begynder på dette. Det er altså mest et sikkerhedshensyn, - de kan slå sig gevaldigt, hvis de klatrer over tremmerne og falder ned.

Nogen vælger at skifte til en juniorseng, andre til en voksenseng med det samme, det er nok mest et temperamentsspørgsmål. Det har naturligvis noget at sige, hvor uroligt ens barn sover. Det er vigtigt at barnet føler sig tryg ved sovestedet og det er vigtigt at barnet ikke kan trille ud af sengen og slå sig voldsomt. Det er en fordel at vælge en seng, som er hævet over jorden (i forhold til kulde), men den må samtidig ikke være for høj, - barnet skal selv kunne klatre ind og ud af sengen, også i søvne.

Børn vil naturligt vågne i løbet af natten og de skal efter min mening have lov til at trisse ind til mor og far, når de vågner af en drøm. Det gælder både når de er 1½, 2, 3, 4 eller ældre.

Der er forskel på hvordan man bor og en ting er sikkerheden i forhold til sengen, noget andet er sikkerheden i forhold til at barnet bevæger sig fra egen seng til forældres seng. Skal barnet forcere trappetrin eller andet på sin vej, er der en risiko for at barnet i søvne kan gå forkert og komme til skade - den overvejelse er man også nødt til at tage med sig, når man vælger at skifte sengen ud.

Høje senge, med rutschebane osv. som mange også synes er super, er til ældre børn. Det er igen vigtigt at barnet selv kan bevæge sin ind og ud af sengen - både vågen og i søvne og det kræver en vis alder.

Fordelen ved at vælge en lidt større seng til sit barn, er at det giver mulighed for at lære barnet at falde i søvn i egen seng og forbinde det at falde i søvn og sove godt, med at sove der. Man kan som forældre både sidde og ligge hos barnet, når sengen har en vis størrelse (uanset om det er junior eller voksenseng), læse en historie, tale om dagens ...


Annonce

... begivenheder, hvad der skal ske i morgen og en større seng giver således mulighed for at give barnet fysisk kontakt og nærhed samtidig med at barnet lære at sove i sin seng. På den måde er en større seng ofte et rigtig godt valg, når man er sikker på at barnet ikke triller ud:o)

Jeg tænker derfor at Albert godt kunne have glæde af at få en større seng og at I godt vil kunne give ham den tryghed han har behov for, men give ham den i hans egen seng.

Hvorvidt I så vil købe en juniorseng eller allerede nu vil gå op i en større model må I vurdere. Prøv at se på markedet hvad muligheder der er, priser, størrelser osv. Tænk på madrasvalg, renlighed (en våd seng om natten en gang imellem), sikkerhed, tryghed osv. En juniorseng måler som regel 70x140-150 cm, hvor en voksenseng måler 70-90x190-200 cm. Nogle vælger også at købe en gammeldags karlekammerseng - de har ofte stadig lidt høje sider og er ikke helt så lange som de nyere senge.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

I forhold til sengens længde vil børn ofte kunne bruge en juniorseng til de er måske 6-7 år. Herefter vil de ofte have behov for en længere seng. Igen skal man jo ikke tro at hvis man køber en seng i voksenmål, at barnet så bruger den lige til de bliver teenagere... der er jo hele tiden nye ting, og børn når på et tidspunkt også en alder, hvor de gerne vil have indflydelse på hvordan deres værelse er indrettet, hvad møbler, farver osv. de har.

Så et fornuftigt køb er nok at købe noget som fint fungerer i nogle år, men som man samtidig indstiller sig på skal udskiftes igen på et tidspunkt. Jeg tænker at hvis Albert vedbliver at være så stor og stærk en dreng, så vil en juniorseng måske nok skulle udskiftes til skolestart, hvor en karlekammerseng eller en seng i voksenstørrelse med skuffer under osv. måske kan holde til han bliver 10... det er trods alt så også nogle år. Hvor længe sengen holder afhænger altså af hvad model man vælger osv.

Jeg håber mine tanker hjælper jer videre, rigtig meget held og lykke i jagten på en ny seng... God påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce