Svar: Vågner hver nat og kostændring
Kære Helle
Ud fra din beskrivelse så lyder det ikke som om at din søn har behov for amning om natten. Det ville derfor være en god ide om du i stedet for brystet tilbød ham lidt vand af en kop om natten. Hvis du ammer om dagen kan du fortsat bibeholde dette og f.eks. amme morgen og aften. Nogle børn kan fint acceptere dette, og kan ammes på den måde i lang tid, hvor andre ikke forstår, hvorfor de nogle gange får lov til at die og andre gange ikke og her kan det så være nødvendigt at stoppe amningen helt. Hvad du skal gøre afhænger helt af din søn og hvordan han reagerer og af hvordan du i øvrigt ammer i løbet af dagen.
Med den alder din søn har burde ham kunne drikke af en kop. Det vil sige at han skal drikke af kop, enten vand eller mælk, til de måltider du tilbyder ham i løbet af dagen. Derudover så kan du øge ham i måltider.
En plan for et 8 mdr´s barn kunne se sådan her ud:
Morgen: grød + bryst
Formiddag: grød med frugt + kop med mælk eller vand
Frokost: Rugbrødshapser med pålæg + kop med mælk eller vand
Eftermiddag: Bolle med ost og frugt i hapser, eller en lille portion yoghurt/A38 med drys + mælk eller vand af ...
... kop
Aften: Stykker af diverse grøntsager, kød, fisk. Noget af det i selv spiser. Evt. lidt frugt som dessert og igen vand eller mælk af kop.
Sen aften: Bryst
Hvis din søn endnu ikke er igang med at tygge sin mad, så begynd med at lave grød af lidt grovere konsistens. Det kan f.eks. være havregrød. Grøntsagsmosen forsøger du at mose med en gaffel i stedet for at blende den. Ved langsom at gøre maden grovere lærer du din søn at tygge og så går du over til rugbrødshapser mv. Grøden laver du på mælk, så han derved også får mælk af den vej og som foreslået kan du også give ham mælk igennem yoghurt og ost, samt tilbyde det på kop.
Da din søn lige nu får tre måltider om dagen kan du i 14 dage øge ham til 4 måltider og se hvordan det går. Mellem 8-9 mdr.´s alderen må han gerne få 4-5 måltider dagligt.
Jeg ivl tro at en del af din søns opvågning om natten skyldes at han har behov for mere mad, men derudover så hænger det også sammen med hans alder. Børn omkring 8 mdr´s alderen har ofte stort behov for at være tæt på forældrene. Når han vågner, så se om ikke du eller far kan give ham lidt vand og så putte ham igen.
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

