Svar: Træt af flasken
Kære Mette
Ja søskende er nogle gange så vidt forskellige og bedst som man tror at vide hvordan, så viser det sig at være helt anderledes... et eller andet sted forvirrende og frustrerende men samtidig også enormt berigende:o)
Som udgangspunkt ville det bedste være at Paula fik 2 flasker med 200ml i hver, så var hun dækket ind i forhold til jern og de to flasker ville ikke spille ind på hendes madindtag om dagen. Spørgsmålet er derfor om du ikke kan satse lidt på dette og så supplere med lidt ekstra mme af en kop eller i lidt grød. Du kan naturligvis godt give lidt jerntilskud (f.eks. babyfer, som er smagsneutralt pulver, drysset på lidt frugtmos), men jern vil generelt virke forstoppende og får hun problemer med forstoppelse så vil det jo også gå ud over hendes trivsel, så drikker hun mindre og så spiser hun mindre.
Jeg synes umiddelbart ikke at du skal give hende flaske tidlig morgen. Det lyder som om at hun godt kan undvære den og som om at det går ud over hende indtag af morgenmad og måske indtag af mad resten af dagen. De to flasker om dagen kan i stedet ligge inden middagslur og inden putning til natten, eller inden putning til natten og sen aften, inden du selv går i seng. Det er nemlig også en mulighed at du sen aften får hende givet lidt ekstra - måske kan hun spise i søvne. Det kan måske også gøre at hun så sover lidt længere om morgenen...
Det er jo som du skriver vigtigt i denne alder ikke at skrue antallet af flasker op, men forsøge at holde disse på et minimum og forsøge at få mælkeindtaget passet ind så det ikke influerer på indtaget af rigtig mad.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, lavet med mme, mme eller sødmælk af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ½ banan eller anden frugtmos eller frisk frugt, vand af ...
... kop
Puttes til formiddagslur som nu ca kl. 10 uden flaske
Frokost 12: Bondebrød med forskelligt smørbart pålæg, det kan være grøntagsmos, sildepostej, makrel, tun, smøreost osv. Tilbyd også rester fra aftensmaden, - frikadelle, godt kogte pastaskruer og lignende, evt. begynde med lidt kogte ærter, majs og gulerod, for at øve pincetgreb.
Tilbydes flaske med mme og puttes til middagslur ca kl 14
Eftermiddag 16: En lille portion tykmælk med lidt frugtmos, smuldret rugbrød, eller lignende, ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan eller anden frisk frugt, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellige slags og det er en god idé at mose grøntsager med lidt sovs og så tilbyde mad i stykker ved siden af.
Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert, vand, mme eller sødmælk af kop
Puttes til natten 19.30 med en flaske mme
Sen aften 22-23: Evt. flaske i søvne når du selv går i seng, hvis du skønner at det er nødvendigt for at få indtaget af mme op. Hun kan evt. spise i søvne og måske så også sove lidt ekstra om morgenen... Har hun fået mme nok i løbet af dagen og vægrer hun sig mod flasken her, så er det også helt okay.
Det er meget normalt at børn kan blive trætte af modermælkserstatning og det er meget fornuftigt at skrue tilbuddet af flasker ned, så de ikke skal have flasken mere end højst nødvendigt. Hvis ovenstående plan ikke hjælper dig og det viser sig at Paula begynder at afvise flasken helt, så må du supplere med jerntilskud, men ellers tænker jeg at det er godt hvis du kan få hende til at tage flasken 2 gange dagligt, springe morgenflasken over fordi den forstyrrer hele dagen så meget og så evt. supplere med lidt mme af en kop og i grøden om morgenen...
Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke og rigtig god påske:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

