Brev:
Tvillinger og søvn. Udprægede A-mennesker

Kære Helen
Vi har 2 dejlige tvillingepiger fra 140707, født 34+0.
Signe og Anna trives generelt fint, ligger på vækstkurverne, trods den tidlige fødsel.
Mit spørgsmål omhandler deres søvnmønster. De står meget tidligt op, mange dage kl. 04.15, på gode dage nærmer den sig 5.00. Står de op 04.15 er en typisk dag således:
04.30-5.00: Skiftes, vaskes, får havregrød+en flaske MME
06.00/06.15: Sover en halv times lur indenfor
07.00: Får bolle+banan+vand i kop
ca. 08.00: Får flaske og puttes til lur, sover 1,5-2,5 timer
10.30: Får grøntsagsmos + vand i kop
ca. 12.00 (+/- en halv time, afhængigt af hvornår de er stået op fra lur) Får flaske og puttes til lur, sover 1,5-2,5 timer
ca. 14.00/14.30 : Får rugbrødshapsere med pålæg + vand i kop
Er de stået op senere end 14.30 prøver vi som regel at trække dem, så de ikke får flere lure. Men så holder de max til 18.15, hvor de puttes og sover indenfor 5 min. De får ikke flaske i løbet af natten, men står så op igen 04.15.
Er de stået op tidligere end halv tre får de en halv time/ tre kvarters lur sidst på eftermiddagen, og kan da trækkes til kl 19.00. Da kan de som regel sove til kl. 5.00, men det er langt fra sikkert. Det rykker ikke afgørende på hele ...
... skemaet, da de så ikke får deres morgenlur, men bare puttes kl. 8.00.
De får somregel en lille flaske sidst på eftermiddagen og ca. 17.30. grøntsagsmos med kød/fisk+en flaske.
De er meget friske når de står op, selvom det er tidligt, men de bliver også hurtigt trætte. Vi synes at have læst et sted, at man ikke skal prøve at rykke på børns soverytmer, da de enten er "lærker" eller "ugler", hvilket man må acceptere. Ingen i vores omgangskreds putter deres børn så tidligt som os, så nu er jeg begyndt at spekulere på, om det nu er synd for dem. Omvendt er de meget trætte ved 18-18.30-tiden, og da vi også er brugte på det tidspunkt, kan vi ikke se nogen fidus i at pine dem og os med at skulle holde dem vågne til kl. 20.00.
Vi har prøvet at give dem en flaske kl. 04.15 og putte dem igen, men da tager det en times tid inden de sover og sover så kun i ca. 3 kvarter, hvilket vi har taget som et tegn på, at de nok mere er parate til at stå op 04.15. Vi har også prøvet at give dem en flaske når vi selv går i seng (allerede kl. 21.00), men det har ingen effekt overhovedet.
Mit spørgsmål er: Er det helt normalt for børn at ville op ved 4-tiden - eller er der et eller andet galt i vores rytme?
Mange hilsner
Maria Louise
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.