Brev:
Udvikler sig sent ?

Hej
Jeg har surfet rundt på siden og læst en masse spørgsmål og svar men synes ikke jeg kan finde svar på lige netop de bekymringer vi står med.
Vi har en pige på 6 mrd. 23.09.07, Og har følgende spørgsmål:
Hun pludre ikke?
Hun vender sig ikke fra mave til ryg og omvendt?
Er ikke interesseret i eget spejlbillede?
Er ikke interesseret i andre babyer/børn?
Hvor meget skal hun reagere på?
Jeg ved det er svært at svare konkret på spørgsmålene, men jeg ønsker dine kommentar på det og evt. årsager til ”manglende” udvikling?
Lidt historik.
Mor 33 år, socialpædagog
Far 34 år driftschef.
Luna 6 mrd. Første Ønskebarn.
Graviditeten forløb uden de store problemer, havde dog kvalme og opkast i hele graviditeten. Fik carpaltunnel syndrom i højre arm og måtte lokal bedøves og opereres. Fik en gang konstateret for lidt fostervand, men ugen efter til kontrol var det igen normalt. Fosteret vejede ikke så meget så de ville sætte mig i gang 2 uger efter hvis hun ikke havde taget på. Men Luna ville selv ud og blev født 37+1 før termin.
Fødslen gik fint uden problemer, det tog ca. 3 timer. Luna vejede 2575g og var 48 cm. Jeg malkede råmælk ud, hvilket hun fik med sprøjte, + erstatnings mælk de første 3-4 dage indtil mælken var løbet til. Jeg brugte suttebrik de første 3 uger. Mine brystvorter er ikke indadvendte men strikker ikke ud, så Luna har nogle gange svært ved at finde den og få suttet den frem, så jeg hjælper hende og former den og putter den i hendes mund, ellers sutter og suger hun fint. Jeg har ammet fuldt ud indtil hendes 4 mrd. Her startede hun med grød suppleret med brystmælk. Hun får nu 3-4 måltider dagligt, grød, frugt, kød og grønsager + bryst.
Pt. Vejer hun 6,8 måler 68,5 cm.
Da Luna var 3 måneder fik hun RS virus, og var meget forkølet og fik meget slem hoste, dette varede i 2 måneder. Hun blev tilset af vagtlæger, egen læge og børneafdelingen. Hun blev ikke indlagt eller andet, det var ”bare”, en slem omgang og der var ikke noget på ørene. Hun er ikke forkølet mere, men hoster stadig nogle gange dagligt dog ikke så slemt. I den periode hun var syg var hun stadig en glad pige, græd ikke af det, hun var måske lidt mere træt og nattesøvnen blev også påvirket af det.
I det hele taget er Luna en meget stille pige. Luna siger ikke så meget. Hun græder kun lidt hvis hun er sulten eller træt, men kun kortvarigt for så er vi der for hende. Hun kan godt brumme/summe såén lidt surt for at fortælle at nu gider hun ikke rigtig det hun er i gang med mere. Men hun siger ikke noget. Hun pludre ikke. Jeg synes hun var begyndt at pludre lidt, inden hun blev syg men det er ikke rigtig noget vi kan huske. Hun kan ind imellem godt sige nogle hvin eller lyde, når hun trækker vejret ind ad, eller når hun ligger med hoved ned i gulvet, eller når hun er helt tæt på vores ansigt.
Hun har altid noget i munden når hun giver en lyd, det kan være en bluse, vores fingre, eller oftest hendes egne fingre. Når hun bliver lidt utilfreds eller når hun hoster kan hun slå over i en meget høj og kraftig lyd (krage lyd) hun kan også ved hjælp af vores hånd, eller hvis vi fører hendes egen hånd foran hendes mund, lave indianer lyde. Når vi synger, taler med hende såén en til en, så putter hun straks sine fingere i munden, og siger måske nogle brumme lyde, men aldrig pludren og aldrig uden fingrene i munden.
Faktisk er de fingere i munden hele tiden… Hvis vi leger med hende, og stiller hende nogle udfordringer, så opgiver hun og putter straks sine fingere i munden. Når hun leger for sig selv på lege tæppet pludrer hun heller ikke med sit legetøj, hun siger ikke noget. Jeg som mor synes, ikke hun siger noget til mig, hun er meget mere stille når det er mig hun er sammen med, hendes far og mormor kan godt få hende til at sige lyde men ikke mig, trods jeg gør de samme ting.
Luna kan have øjenkontakt men kortvarigt. Hun følger med i hvad der sker om hende. Jeg synes ikke hun har så meget øjenkontakt med mig, jeg synes hun vender hovedet bort hvis hun står på mit ben ansigt til ansigt, det ...
... samme synes jeg hun gør ved puslebordet. Når andre holder hende smiler hun til mig og slår armene tæt ind til sig, når jeg kommer ind i rummet. Hun kan også smile ved at høre min stemme.
Vi synes ikke altid hun reager, men er også i tvivl hvor meget hun skal reagere på. Hun bliver ikke forskrækket af høje eller pludselige lyde, eller på andre babyer der græder. Hun reagerer ikke altid når hun bliver tiltalt eller, når nogen prøver at komme i kontakt med hende, hun forsætter bare med det hun er i gang med. Når hun er med nogle steder eller når der kommer nogen på besøg er hun meget stille, ligger eks. På legetæppet og bare stirrer med store øjne når der kommer fremmede, bevæger ikke kroppen eller siger noget.
I lørdags var vi svømmehalen for første gang. Nye lyde, nye omgivelser, nye dufte, nyt klima og nyt for mor og far...men hun tager det roligt sidder fint og kigger i autostolen. Ind i svømmehallen, kun iført badebukser, ned i vandet, med far, legede vildt med mor, op igen, ind i bruseren, puslet, blev træt og lidt sur, fik bryst, ned i autostolen, og så sov hun. Luna siger ikke noget. Det samme gør sig gældende hver gang vi er nogle steder, ingen brok. Reager hun for lidt? Kan det passe at vi har så nemt et barn?
Sundhedsplejersken, var her fredag og synes det var påfaldende at hun ikke pludrede tilbage til hende, når hun talte med hende på puslebordet. Luna går ikke i dialog og efterligner ikke. Hun lavede lyde ved siden af Lunas hoved uden at Luna vendte sig om efter lyden. Vi blev jo bekymret og fredag efter middag var vi hos to forskellige ørelæger. Den første ørelæge sagde at Lunas øre var fine og at der ikke var vand eller andet i vejen, han kunne ikke høre screene hende, da hun var for urolig, men han mente bestemt at hun kunne høre. Den anden øre læge sagde det samme at hendes øre var fine og Luna fik her screenet hendes øre, og hørelsen var normal på begge øre.
Hun griber fint fat i det der hænger og forsøger og få det i munden, og det samme når hun sidder hos os med et stykke legetøj. Hun sutter på sine tæer mest på højre fod, men begge fødder er oppe ved munden. Hun er begyndt at flytte legetøjet fra hånd til hånd og slippe det så det falder på gulvet, men kigger ikke efter det. Hun kan sidde selv nogle minutter og er rank kan bøje sig lidt fremover efter legetøj og komme op i rank stilling igen. Hun kan også stå længe på flad fod og er rank, men vil ikke hoppe, altså bøje og strække.
Hun ligger meget på maven og har altid gjort det. Hun kan godt lide det, og har hovedet oppe i lang tid, hun ligger med bøjede arme og ind imellem også strakte arme under sig. Hun kan skifte retning dog ikke hele vejen rundt. Men hun triller ikke rundt, hverken fra mave til ryg eller omvendt og når vi leger trille lege og øvelser på gulvtæppet, så stritter hun i mod med alle sine kræfter i arme og ben.
Det skal bemærkes at Luna aldrig er faldet ned fra noget eller blevet tabt, så hun har ikke oplevet noget der skulle gøre hende bange for at falde eller trille rundt.
Vi er her i påsken begyndt at ligge hende i et lagen, og holde det i hver sin ende og skiftevis løfte det og sænke det så ruller hun rundt inde i lagnet, og får sig også nogle sving ture.
Vi skal til 5 måneders helbredsundersøgelsen i næste uge, hos egen læge (fik sin 3 mrd vaccination da hun var 4 mrd. Pga. sygdom, derfor først anden rate af vaccination her ved 6 mrd)
Ud over det har vi en tid sidst i april på børneklinikken i kbh. Vi skal starte baby svømning hold i april og jeg har tænk på at melde os til tumlestik
Men altså vi er bekymret, især efter besøget af sundhedsplejersken.
Så her er vores spørgsmål:
Hun pludre ikke?
Hun vender sig ikke fra mave til ryg og omvendt?
Er ikke interesseret i eget spejlbillede?
Er ikke interesseret i andre babyer/børn?
Hvor meget skal hun reagere på?
Når det ikke er hørelsen, kan det være en hjerneskade, eller overreagere vi bare?
Er der andet hjælp vi skal søge og hvor og hvad?
Kan hun indhente det?
Hilsen en mor og far til en, stille og ”nem” pige
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.