Svar: Vågner om natten - 7 mdr.
Kære Rikke
Jeg kan godt forstå at det er hårdt, at jeres datter vågner med kun 1½-2 timers mellemrum. Umiddelbart tænker jeg dog at det må hænge sammen med hendes alder og den udvikling hun går igennem både fysisk og mentalt og at der således er tale om en periode I alle skal igennem...
Det lyder rigtig fint det I forsøger. I første omgang at lade hende ligge i sengen, hjælpe hende med at skifte stilling (prøv evt. at lægge hende om på maven), holde hænderne på hende osv. og hvis dette ikke er nok, så tage hende op, berolige, betrygge og så lægge hende ned igen. Det er måden at gøre det på.
I skal naturligvis være opmærksomme på at hun nogle gange skal have lov til at tumle omkring, forsøge at finde roen osv. netop fordi hun har ...
... den motoriske uro hun har. Andre gange vil hun have behov for fysisk kontakt for at kunne slappe af. Det er altså en balance, som I skal forsøge at finde og det er naturligvis lidt svært.
Hun er aldersmæssigt så småt igang med separationsfasen og selvom jeg ikke ved, hvordan hun udvikler sig motorisk, så lyder det ud fra jeres beskrivelse, som om at det er separationsfasen, der går lidt igang hos jer. Det betyder at I skal forsøge at holde fast i de nye rutiner, for umiddelbart bliver det nok ikke lettere at indføre nye putteritualer - når hun er 8-9 måneder gammel brager separationsfasen ofte rigtigt igennem og det er derfor meget fornuftigt at forsøge at indføre gode putte og sovevaner nu.
Så bliv ved i samme stil, I er på rette vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder

