Brev:
Vågner og vil ikke sove mere - hysterisk

Kære Helen,
Vi skriver til dig, da vi igennem den seneste måned har oplevet voldsomme soveproblemer med vores datter på 2 år. Vores pige er glad, livlig og velfungerende. Vi oplever dog, at hun tiltider er meget stålsat på, hvad hun vil og især ikke vil. Nogle gange skal strømperne af, nogle gange SKAL de være på - så vil hun have vand - så bringer man vandet, men så siger hun "mælk" - det kan vel tilskrives selvstændighedsfasen. Får hun ikke sin vilje eller et brugbart alternativ, så lægger hun sig på gulvet og hyler og skriger helt hysterisk - sparker og slår og vil ingenting - det kan vel tilskrives selvstændighedsfasen selvom det er lidt vel tidligt?
Nå men vores egentlige problem opstår omkring søvnen. Hun er blevet mere besværlig at "putte". Fra et ritual, hvor der blev læst godnathistorie og givet en tår vand inden hun er kommer i seng er vi nu ovre i et ritual, hvor der skal læses den ene historie efter den anden - vi skal faktisk læse indtil hun sover. Det tager fra ½ til en hel time - det ofrer vi nu gerne, hvis bare resten af natten så ...
... fungerede. Det gør den dog langtfra...
Efter 3-4 timers søvn vågner hun (lysvågen) og begynder at græde - det går hurtigt over i hysterisk skrigeri, som er svær at få hende væk fra. Hun bliver beroliget, men ligeså snart snakken kommer ind på, at hun skal i seng for at sove starter hysteriet igen. Det tager op til 2 timer for at få hende til at falde i søvn igen og nogle gange skal hun have vand 15 gange 5 godnathistorier og gerne "op til mor" et par gange.
Hun vil SÅ gerne sove i mors seng, men det er vi ikke meget for, da vi så skal have "kampen" for at få hende tilbage i egen seng. Hun har for nogle uger siden sovet én nat i mors seng, da hun var syg med feber.
Vi har forsøgt forskellige taktikker - nogle gange har vi givet medløb og vi koster så rundt i 2 timer med godnathistorier, vand og andet godt - andre gange taler vi bestemt til hende om, at nu er det nat og så skal man sove i sin egen seng.
Vi har simpelthen ikke fundet en løsning, der virker ?
Kan du komme med et par hints og gode råd ?
Kærlig hilsen
sove-uhyrets forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer