Svar: Jeg er så træt, rejse og anderledes bakterieflora
Kære Sara
Det er dejligt at du glæder dig sådan og at det hele skrider stille og roligt frem. Det er selvfølgelig lidt hårdt for dig at du føler dig så træt, men det er fint at du har talt med lægen omkring det.
Nu hvor du er gravid, så gennemgår du en stor forandring. Ikke kun fysisk, men også psykisk og socialt. Du tænker meget over alt, drømmer måske, føler dig på en gang stærkere og også mere sårbar. Din krop ændrer sig hele tiden og det er helt naturligt og almindeligt at man som gravid føler sig enormt træt. Det er naturligvis utrolig vigtigt, at du lytte til din krop og mærker, hvordan du har det. Graviditet er ingen sygdom, men du skal naturligvis reagere hensigtsmæssigt på de signaler din krop sender.
Din enorme træthed skyldes altså alt det din krop går igennem og det faktum at du er ved at danne et lille nyt menneske. Det kræver rigtig meget energi. Det er naturligvis her vigtigt at du sørger for at hvile dig, når du har mulighed for det, ...
... men det er modsat også vigtigt at du sørger for at være aktiv. Det vil være en rigtig god idé at du går en lang tur hver dag, måske cykler en tur. Som du selv nævner, så er det netop vigtigt og det vil være godt for dig, hvis du kunne begynde at dyrke lidt motion igen - det får du det også bedre af og det hjælper på din træthed.
Med hensyn til kost, så skal du sørge for at spise sundt og varieret, få flere små måltider i løbet af dagen, spise fisk et par gange om ugen, sørge for at få dine proteiner, jern osv.
Med hensyn til rejse og fremmed bakterieflora, så vil barnet normalt ligge godt beskyttet i din livmoder. Du skal naturligvis tænke dig om i forhold til hvad du spiser. Købe vand fra flaske, ikke spise salat og frugt der kan være skyldet i urent vand osv. ligesom du normalt vil være opmærksom på ved rejser til udlandet. Men som udgangspunkt er der ikke noget problem med at rejse til Slovenien når man er gravid.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

