Svar: Hvad kan vi gøre for at få ham til at spise med glæde?
Kære Lotte
I skal bestemt ikke give op, der er meget forskelligt I kan forsøge:o)
For det første er det rigtig vigtigt at få skruet yderligere ned for mælkeindtaget. Oscar skal kun have 2 flasker dagligt nu og spørgsmålet er så hvornår på dagen de skal ligge...
Du kan godt bibeholde flasken tidlig morgen, men i givet fald skal du sætte indtaget betydeligt ned, så han ikke får mere end 100-150ml mme der. En kvart liter mælk tager simpelthen pladsen væk fra morgenmaden. En anden mulighed kunne derfor være at fjerne denne flaske helt og så evt. tilbyde den inden formiddagslur ...
Derudover skal Oscar nu have mad som smager af mere og mad som tager udgangspunkt i den mad som I spiser. Han kan sagtens få brødhapsere, kogte pastaskruer, små stykker frikadelle og lignende og det skal han have ved siden af sin grøntsagsmos. Han kan sagtens tygge det selvom han kun har to små tænder.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme, dog kun 100-150ml mme
Morgen 7.30-8: Havregrød vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ banan eller anden frugt, frisk frugt eller frugtmos, ½ bolle med smør, ost i stænger. Vand af kop
Formiddagslur ca kl. 10
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og ved siden af brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg. Rester fra aftensmaden som godt kogte ...
... pastaskruer, kogte ærter, majs, gulerod, stykker af frikadelle, lidt ris med lidt sovs osv. vand af kop
Puttes til middagslur uden flaske
Eftermiddag 15.30-16: En lille portion tykmælk, A38 3,5% eller lignende med frugtmos, ½ banan, ½ bolle med lidt smør, ost i stænger, vand af kop
Aften 18: Udgangspunktet er jeres mad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Der skal være mad som er moset og mad i stykker. Det vil sige mad at sidde med i hånden, som en kartoffelbåd, men også mad som spises med en gaffel. Der skal være smag og kraft og han må få stort set alt hvad I spiser. Evt. lidt frugtmos til dessert, vand af kop
Puttes til natten med en flaske mme 240ml som nu, ca kl. 20.
Når I laver havregrød som kun oscar spiser, så må I meget gerne bruge mme så han får lidt ekstra den vej, han kan også få lidt mme af en kop sammen med, hvis han kan lide det. Han skal nå op på 400ml mme dagligt, for at jernbehovet er dækket ind.
Han skal have mad som han selv kan spise, mad han selv kan tage med fingrene, spise med en gaffel, mad som du moser og giver på en ske, mad som du giver ham med dine fingre. Han har brug for små hyppige måltider og mad som smager og udfordrer.
Jeg tænker at en nedtrapning af mælk og et større udvalg af familiemad vil få Oscar til at spise med større glæde, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.

