Brev:
Putte hos mor og far om natten

Hej Helen
Vi har skrevet til dig nogle gange før vedr. vores datters sovemønster. Hun har aldrig været verdensmester i nattesøvn, og vi har døjet med mange natlige opvågninger i mange og lange perioder.
Hun følger en fornuftig og nogenlunde dagsrytme, hvor hun sover 1,5-2,5 times middagslur (engang i mellem kan hun godt finde på at sove 3 timer) og spiser fint og varieret hen over dagens hoved- og mellemmåltider.
Vi lægger hende i seng (nu på eget værelse) ca. 19.30 og står op ved 6.30 tiden. Sengelægningen har altid gået godt, så vi har ikke indtryk af, at hun er utryg ved sengen, ved værelset eller ved det at sove generelt. Nogen gange beder hun ligefrem selv om at blive lagt i seng! Vi lægger hende ned i sengen, og hun lægger sig til at sove, mens vi går lidt til og fra. Nu og da er der lidt brok, men det er mere i protestafdelingen end i ked-af-det-afdelingen - vi synes, at det er ret let at høre forskel - og det går hurtigt i sig selv.
Vi har haft en vinter med en hel del forkølelse og sygdom, og dette har selvfølgelig også haft indflydelse på nattesøvnen. To gange inden for den seneste måned har vi været inde forbi børnemodtagelsen (anden gang indlagt hen over natten) pga. feberkrampeanfald. I forbindelse med sygdom med det andet feberkrampeanfald her i påsken havde vi hende liggende i mellem os i dobbeltsengen for, at hun kunne få tryghed, og for at vi kunne holde øje med hende. Det er nu gået hen ...
... og blevet mere regelen end undtagelsen. Faktisk er der ingen undtagelser. Hun vågner typisk mellem kl. 1 og 3, også er det, at hun gerne vil ind i sengen til os.
Når hun vågner om natten, så får hun hurtigt hidset sig voldsomt op, Hun rejser sig op i sengen og skriger. Vi har prøvet at tilbyde hende lidt vand, men hun er sur og slår til glasset og skælder ud.
Jeg kan se, at du går fint ind for, at børn kommer ind og ligger i sengen ud på morgenen, og jeg er helt enig. Men klokken 1? - så skal vi jo ligge sammen det meste af natten, og det synes jeg er lidt træls. Især fordi hun insisterer på, at vi skal ligge i arm. Men hvordan kan børn vide, hvad klokken er? Er det ok at insisterer på, at hun skal sove videre i sin egen seng, hvis hun vågner kl. 2, og stadig tillade, at hun kommer med ind i sengen, hvis hun vågner kl. 5?
I nat vågnede hun klokken 1, men jeg fik hende til at sove videre. Så vågnede hun kl. lidt i 3, og her var det en anden sag. Hun var meget højrystet i over en halv time, så faldt hun til ro og faldt tilsyneladende i søvn. Kun for at larme videre 10 min. efter. Så gav vi op, og hun kom med ind i sengen.
Kan det betale sig at kæmpe kampen? Det bliver ikke en frivillig proces, det kan vi da se! Eller skal vi føje hende og bare tage hende ind til os, når hun vågner, og håbe på, at hun på et tidspunkt af sig selv holder op med at vågne midt om natten? Hvad tænker du om det?
Venlig hilsen
Mig
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.