Svar: Vegetar baby
Kære Rikke
Dejligt at høre fra dig, jeg går ud fra at det går godt og fint fremad med de to små i maven ... :o)
Hvis du spiser almindelig varieret kost, spiser fisk, sørger for at få dit proteinbehov dækket på en anden måde end via kød, osv. så er der umiddelbart ingen problemer i forhold til dine børn. Hverken i forhold til amning eller når børnene skal begynde med skemad.
Ud fra din beskrivelse så lyder det som om at det kun er kød du/I ikke spiser. Du spiser måske allerede ekstra calcium, jern og vitamin og er opmærksom på at indtage fødevarer som indeholder netop dette og det vil være rigtig godt at du også gør det under amning - det er især vitaminerne D, B12 og Riboflavin (B2) som man som vegetar skal være opmærksom på at få, når man ammer. Men igen - er det kun kødet I springer over og generelt spiser varieret, så er det ikke nødvendigt at gøre et større problem ud af det:o)
Når dine børn bliver 6 måneder, så anbefaler man normalt at begynde med lidt kogt kød eller fisk i deres grøntsagsmos. Fisk kan dine børn jo sagtens få, da I spiser det og så vil anbefalingerne ...
... om jern og vitamintilskud derudover være de samme, som til børn der ikke spiser vegetarisk.
Når jeres børn bliver et år, så vil man anbefale at I giver et ekstra tilskud af vitamin-mineraltablet dagligt - især indeholdende jern, zink, B12 og D-vitamin, som er svært at dække, når man lever vegetarisk.
Derudover vil jeres børn have behov for ekstra fedtstof, da vegetarkost kan have tendens til at have et for lavt energiindhold og de vil ikke være i stand til at spise tilstrækkelige mængder. Netop i den periode, hvor børn vokser rigtig meget, er det vigtigt at øge energitætheden i maden ved tilsætning af f.eks. vegetabilsk olie.
Protein kan uden problemer dækkes via æg, mælk, bønner, linser, tofu, nødder, frø og kornprodukter og mange grøntsager indeholder også protein. Det er dog vigtigt at spise varieret af disse ting, for at være dækket ind.
Så alt i alt er det ikke noget problem at I ikke spiser kød, det er dog vigtigt at du er opmærksom på sammensætningen af jeres mad og evt. på at supplere med en vitamin-mineraltablet.
Rigtig meget held og lykke fortsat med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

