Svar: En unormal 5 årig?
Kære bekymrede mor
Nu er jeg jo desværre ikke børnepsykolog og jeg kan derfor ikke svare dig præcist på, hvad din største drengs og dit forhold betyder for hans opførsel nu. Jeg ved dog, at det ikke er unormalt at børn reagerer, når de får en mindre søskende.
Børn kan jo reagere meget forskelligt og nogle er mere volsomme end andre. Dertil kommer at din søn jo har oplevet et skift og haft en svær periode i og med at I er flyttet til et land, hvor han ikke talte sproget og dermed havde svært ved at forstå, hvad der skete omkring ham.
Jeg mener det er meget vigtigt at skelne i mellem selvværd og selvtillid. Selvtillid er det man har, når man f.eks. i kraft af sit arbejde, eller for din søn vedkommende sine præstationer, føler at man gør noget godt. At man er dygtig. For voksne handler selvtillid også om at man ser pæn ud, har smart tøj osv. At have selvværd betyder derimod at man føler man har værdi, at man er noget værd som person.
Jeg tror det er meget vigtigt at du styrker din ældste søns selvværd. Fortæl ham hvor højt du elsker ham og hvor uundværlig han er. Inddrag ham i de dagligdags ting, så han ikke står på sidelinien og ser på, hvordan du tager dig af lillebror. Gør ham til en vigtig del af dagligdagen og fortæl ham tit, hvor glad du er for at have ham til at hjælpe.
For storebror vil det betyde alverden, at du på alle tænkelige måder viser ham at han fortsat er uundværlig, selvom han har fået en lillebror. Din yngste dreng er stadig så lille, så for ham betyder det ikke så meget at du roser den store. Men den store ser din begejstring, hver gang lillebror kan noget nyt og for den store er lillebror en 'trussel'. Der er nogen som siger ...
... at man kan sammenligne det at få en mindre søskende med at din mand kom hjem med en ny kvinde og sagde at hende skulle du elske og du skulle finde dig i at se hende få kærtegn af din mand og sågar dele soveværelse med hende. Mon ikke du så ville reagere som din søn?:o)
Som situationen er nu, er du naturligvis nødt til at holde øje med, hvad der sker i mellem dine drenge og gribe ind, hvis det bliver for voldsomt. Du må naturligvis også blive vred og fortælle din ældste søn at nu er grænsen nået, så han lærer at lillebror ikke bare er en ting, som man kan behandle som man vil.
Jeg vil foreslå dig at du låner bøger, som handler om mennesket, om hvordan vi se ud inden i og hvordan vi fungerer med hjerte, lunger mv. Brug bogen til at tale med din søn om, hvor farligt det kan være at 'klemme sammen om halsen' og også om følelser, om hvad det vil sige at være vred og ked af det. Tal med ham om at det er okay at han bliver vred og at du godt forstår det. At det er enormt irriterende at have en lillebror og at det er bedre at han siger det, end at han slår ham.
Derudover så vil jeg foreslå dig at læse bogen "Søskende - sygelig strid eller kærlig konkurrence" af Marcel Rufo og Christine Schilte samt bogen "Jeg har en søn" af Jeanne og Don Elium. Førstnævnte bog handler som titlen siger netop om jalousi i mellem søskende og sidstnævnte bog handler om drenges adfærd og drenges behov. Jeg tror du nemmere vil kunne sætte dig ind i, hvad der sker med din store dreng, hvis du læser disse bøger og samtidig vil det måske kunne give dig idéer til, hvordan du kan tackle nogle af de konflikter, som I kommer i.
Håber du kan bruge lidt af ovenstående. Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

