Svar: 18 mdr. og jaloux på storesøster
Kære Charlotte
En af de store ting man skal lære og som man blandt andet lærer ved at have søskende er at vente på det er ens tur og at give andre plads. Den læring er jeres dreng (og jeres datter for den sags skyld) rigtig godt igang med og det tager tid.
Det er helt naturligt at han søger at få den fulde opmærksomhed og at han derfor bliver frustreret, hvis tingene ikke lige går efter hans hoved. Når vi bliver frustreret så kører adrenalinen rundt i kroppen, kroppen kører i højeste gear. Den bedste måde at reagere på er ved at lytte og sætte ord på den frustation og følelse jeres dreng har og så skal I kunne rumme det. For det er helt okay at han bliver vred, sur, frustreret, ked af det osv. når han en gang imellem skal vente på sin søster, når hun 'får først'. Det han skal lære er at tackle sin frustration når den opstår.
At lytte til ham og rumme hans følelser betyder at I viser ham at I forstår hvordan han har det, hjælper ham med at sætte ord på "du bliver bare så ked af det lige nu" eller hvad det nu kan være. Når han føler sig lyttet til og føler sig forstået, så klinger adrenalinen af og kroppen begynder at slappe mere af og han bliver mere rolig. Hvis I derimod siger til ham at han skal opføre sig ordenligt, holde op med at være hysterisk eller lignende, så puster I til ilden og adrenalinen pumper endnu mere rundt. At kunne rumme betyder også at I kan holde ud at han har det som han har det, at I ikke vil ændre det og at I ikke tager det personligt.
I har to børn og der skal være plads til dem begge. Det er rigtig godt at jeres ældste er begyndt at give plads til lillebror, fordi tingene nogle gange så er lettere løst, men hun har stadig også ret til at 'komme først' en gang imellem og det skal naturligvis prioriteres. I den givne situation, hvor du har lovet at læse en historie for din datter, så skal du derfor naturligvis holde den aftale.
At lillebror bliver frustreret er således okay, så må du forklare og samtidig invitere ham med. Der er intet i vejen for at du fortæller ham at du har ...
... lovet at læse for storesøster, han er velkommen til at sidde med i sofaen, først læser I hendes bog, bagefter kan I læse lidt i en af hans bøger. Du må altså godt holde fast i at nu er det storesøsters bog der skal læses i også selvom han bliver frygteligt frustreret over det.
Med den alder jeres dreng har, så begynder han at få mere og mere selvstændighed og egen vilje. Han vil så meget selv, men der er stadig mange ting han i kraft af sin hjernemæssige udvikling ikke magter. Han vil så gerne det hele, skifter naturligt mening hele tiden, så vil han det ene, så det andet og så måske noget tredie eller ... Når han ser storesøster læse bog, så vil han også læse bog - som I skriver, så forsøger han jo også at efterligne hende - hvilket I også godt må fortælle hende, han ser op til hende, prøver at gøre som hun gør --- selvom det er irriterende for hende nogle gange, så er det faktisk fordi han ser op til hende.
Ofte vil det være nødvendigt at I forældre tager en beslutning om hvordan det skal være og vælger for jeres dreng. I skal finde balancen imellem at anerkende ham og hans lyst til selvbestemmelse og så det faktum at han jo også skal opdrages og der er visse regler som skal følges. At han her skal lære at give plads til sin søster, for I er flere i denne familie som skal fungere sammen, for at alle har det rart.
Det er meget vigtigt at jeres dreng ikke føler sig tilsidesat eller føler sig usynlig, når du er sammen med jeres datter. Han har brug for at vide at han også må være med og at du ser ham og at der er masser af plads til ham i dit hjerte, selvom du sidder sammen med storesøster. Men det betyder ikke at han så skal ses og høres hele tiden. Storesøster har jo ligeså meget behov for at blive set og lyttet til som lillebror har og derfor skal de lære at give plads til hinanden. Det gør ondt nogle gange og det kan give nogle voldsomme anfald af fortvivlelse, men netop ved at lytte og sætte ord på de følelser han har, så kan I nå rigtig langt.
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

