Annonce

Annonce

Svar: Amning, rytme og udmalkning


28. marts 2008

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Mona

Det lyder som om det går rigtig godt hos jer og som om I trives rigtig godt begge to (alle 3):o)

Med hensyn til Emils vægtøgning, så kan du ikke regne med den vægt du har brugt. Det er vigtigt at bruge den samme vægt flere gange for at få et nogenlunde billede og derudover så er en almindelig badevægt ikke så præcis som lægens eller sundhedsplejerskens vægt. Hvis du er i tvivl om Emils vægtøgning, så er det bedre at gå forbi sundhedsplejerskerne og få lavet en kontrolvægt. Måske har I åbent hus eller lignende, hvor du bor, som du kan benytte dig af.

Det er dejligt at dine forældre gerne vil passe Emil, så I forældre kan få mulighed for at være par og ikke 'kun' forældre. Det er rigtig godt, hvis du malker ud, så de kan give ham din mælk på flaske. Du kan læse min artikel "Udmalkning og opbevaring af modermælk" som du finder i min artikelsamling.

Med hensyn til mælkemængde, så skal du regne med at Emil drikker ca 1/6 af sin vægt i døgnet. Det vil sige at hvis han vejer 5000g så vil han have behov for ca 850ml mælk i døgnet. Fordelt på 6-8 måltider, så vil han skulle have mellem 110-150 ml hver gang. Og du må beregne at der altid går lidt til spilde, når han spiser af en flaske. Det vil være godt at tilbyde lidt ekstra i flasken, så man er sikker på at han er helt mæt og det betyder at der godt kan være 10ml tilbage i flasken, som må kasseres.

Med hensyn til alkohol og amning, så afhænger det helt af hvor store mængder alkohol du indtager og hvorvidt du føler du har promiller i blodet. Det er sådan, at den nyeste forskning viser, at når mor drikker alkohol, vil der være samme mængde i mælken som i mors blodbane. Samtidig er det dog også sådan at når promillen i blodet falder, så svinder promillen i mælken også og der er således ikke tale om at alkoholen bliver tilbage i brystmælken, som man tidligere mente.

Hvis du således kommer hjem og har promiller i blodet og trænger til at få malket ud, så må du gøre det og så kassere mælken. Hvis du ikke har problemer med brystspænding og du bare går i seng og står op uden promiller i blodet, så vil der heller ikke længere være promiller i mælken og du kan ...


Annonce

... fint amme din dreng om morgenen, som du normalt ville gøre.

Problemet er at man ikke kender den nedre grænse for hvad barnet kan tåle, hvis der er promiller i mælken og er du i tvivl så må du malke ud og kassere, men hvis det drejer sig om at du kun vil drikke lidt vin under middagen og du holder dig fra stærk spiritus og lignende, så burde du jo forbrænde det meste under festen og vil således fint kunne fortsætte amning, når du atter kommer hjem eller tidlig morgen, når lillemanden vågner.

Med hensyn til den forskel du har oplevet omkring din amning på det sidste, så hænger dette sandsynligvis sammen med at Emil nu er blevet lidt ældre. I de første uger overproducerer man altid lidt og der er også lidt irritation i brystvævet, som får brysterne til at blive større og virke mere fyldte. Så begynder mælken at stabilisere sig, indstiller sig på barnets behov og når barnet så er 4-6 uger gammelt, så ændrer det sig lidt igen.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Emil er blevet så stor at han har behov for at få mælken sat op igen, appetitspring kalder man det. Han græder og pjevser lidt mere, søger brystet lidt hyppigere og som mor føler du pludselig at du ikke har mælk nok, at han skal hive ekstra i brystet osv. for at få mælken ud. Men netop fordi han bliver lagt hyppigere til, så producerer du igen yderligere mælk og mælkemængden indstiller sig atter. Den ekstra væske i brystvævet er dog forsvundet og brysterne kan trods den øgede mælkemængde, godt virke lidt mere 'slatne' (undskyld udtrykket) og det kan gøre at du pludselig føler din nedløbsrefleks anderledes. Det er altså fuldstændig normalt det du har oplevet.

Du skal forøvrigt regne med at det samme vil ske omkring 12 ugers alderen - så er du forberedt:o)

Jeres plan og rytme for dagen er fin og helt normalt for et 2 måneders barn. Det lyder som om at Emil er rigtig god til at regulere sit behov, hvis han sover et længere stræk om dagen og springer en amning over i dagtimerne, så indhenter han naturligt det forsømte i løbet af eftermiddagen eller aftenen og det er rigtig fint. På den måde skal der være fleksibilitet.

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce