Svar: Babykost
Kære Mette
Jeg kan godt se ud af dit brev, at din dreng er rigtig glad for skemaden. Det betyder også at hans indtag af modermælkserstatning er lille og det er her rigtig vigtigt at du er opmærksom på at han fortsat skal have sit væskebehov dækket.
Derfor kan det være en rigtig god idé at du går tilbage til skemad 3 gange dagligt og tilbyder ham flaske kl. 16 i stedet for det 4 grødmåltid. Mælken skal fortsat udgøre en større del af han indtag en skemaden gør, og det gør den umiddelbart ikke, som det ser ud lige nu..:o)
En flaske tidlig morgen er godt at starte dagen med og så kan han til morgenmad få grød. Det er jo begrænset, hvor forskelligt man kan lave den, men havregrød, øllebrød og flerkornsgrød som du kan variere er gode bud på grød.. Du kan også ændre lidt i smag og udseende ved at tilbyde lidt frugt og mos af bær, så det i farve og smag er lidt forskelligt. Der er f.eks. stor forskel på om man får grød med jordbærmos eller abrikosmos...
Derudover så tænker jeg at det er fint at give ham grøntsagsmos både til frokost og til aften. Netop via grøntsager har man større variationsmuligheder og du kan lave grøntsagsmos af næsten alt: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Ved at begynde med lidt kogt kød og fisk i mosen, så har du mulighed for at variere det yderligere i smagen og også i konsistensen - så det ikke bliver for kedeligt.
Det er også helt okay at du nu ...
... tilbyder ham lidt at sidde med i hånden. Du skal være opmærksom på glutenindtaget som ikke må blive for stort, men ellers må han gerne få ristede rugbrødsbjælker, tvebakker, grove skorper, stænger af agurk, gulerod, frisk frugt (appelsinbåde f.eks.) at sidde med selv. Det er vigtigt at han er under opsyn, så du sikrer dig at han ikke får bidt et stykke af og får det galt i halsen.
Det er dejligt at han er så interesseret i jeres mad og du må gerne give ham dette. Hvis du laver sovs med sødmælk, laver kartoffelmos med sødmælk og lignende, så kan I alle spise det samme. Maden til ham skal naturligvis serveres i en konsistens han kan spise, men han må få rigtig meget nu. Det kan være indmaden af en frikadelle moset med lidt grøntsager og lidt sovs, det kan være lidt laks og stuvet spinat, boller i karry eller lignende - det er helt okay.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme
Morgen 7.30-8: Havregrød med frugtmos, vand af kop
Formiddagslur og tilbydes evt. flaske inden
Frokost 12: Øllebrød (for at vende sig lidt til rugbrødssmagen) eller grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. tilbydes lidt agurkestænger, brødskorper eller lignende i hånden
Tilbydes flaske og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag: Flaske og tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden
Aften 18: Grøntsagmos med kød eller fisk, tilbydes lidt kartoffelbåde, kogte blomkål eller broccolihoveder i hånden, brødskorper eller lignende. Vand af kop
Puttes til natten med en flaske ca kl. 20
Sen aften 23-24: Flaske
Nat 24-06: ingen mælk
Hvis din dreng får min 400ml mme dagligt og det skal han have med den alder han har, så behøver han ikke jerndråber.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder

