Brev:
Mange korte lure i løbet af dagen

Hej Helen
Jeg har en dejlig lille pige på 4 uger. Hun trives generelt godt, tager fint på i vægt, og amningen fungerer godt. Hun sover også udmærket om aftenen/natten (ca. 20-7 med ammepauser naturligvis, med 3-4 timers mellemrum). Mit problem er hendes lure om dagen.
Jeg har en stor pige på 3 år, som græd af ondt i maven de første 4 måneder, og hun var i den periode, og også bagefter, altid svær at få til at sove... måske fordi hun i maveperioden var blevet vant til altid at være i bevægelse (i barnevogn eller vugget på armen). Det betyder derfor meget for mig at prøve at få nogle bedre vaner med den lille, så jeg ikke skal bruge så meget energi på at få hende til at sove hver dag.
Jeg har læst mange af de andre indlæg, og bruger mange af dine fif. Jeg skifter hende efter 1 bryst ved amning, hvis hun bliver træt, og tilbyder det andet bryst bagefter. Jeg prøver altid at få hende til at bøvse efter amning. Jeg lægger hende i svøb, når hun skal sove, giver hende sut, sidder evt. med hende lidt i armene (afhængigt af hvor træt hun er) før jeg lægger hende, og jeg har en pude under hovedenden af liften, så evt. luft i maven kan komme op under søvnen. Og jeg sidder ...
... med armen hos hende, hviler den på hende, så hun fornemmer tyngde og aer hende i starten lidt på kinden.
Jeg synes virkelig jeg kæmper. Det lykkes mig også at få hende til at sove i liften, men problemet er, at om dagen vågner hun næsten altid efter 30-40 minutter. Jeg ved godt, du siger, det kan være en bøvs, men hver gang skal jeg bruge 30-60 minutter på at få hende til at sove, så det er lidt irriterende at skulle starte forfra efter en så kort lur... Nogen gange i løbet af dagen lader jeg hende sove i mine arme eller på sofaen og hun sover også i barnevognen, når vi er ude med den.
Jeg lægger hende måske til at sove 2-3 gange i liften i løbet af dagen. Om aftenen, ved 19-20 bruger jeg også lang tid på at få hende til at sove, ofte 1 time, men derfra tager hun så til gengæld også ofte lange lure helt frem til om morgenen.
Hvorfor tror du hun sover så lidt ad gangen? Hvad skal jeg gøre for at få hende til at sove længere ad gangen om dagen? Er det noget, der hænger sammen med hendes alder, og som bliver bedre med tiden af sig selv? Eller afhænger det hele af, hvordan jeg får lært hende at sove?
Jeg glæder mig til at se dit svar.
Med venlig hilsen
Louise
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.