Annonce

Annonce

Brev:

Sovevaner og kost


3. april 2008

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Sovevaner og kost

Hej Helen

Lige et spørgsmål vedr. søvn, men du får lige en briefing på vores liv pt. da det har været meget turbulent siden sidst. Vi er faktisk flyttet 3 gange og Noah er blevet passet inkl. overnatning af mine forældre en del gange inden for den sidste måned, da vores lejemål ophørte før det nye hus stod færdigt. Vi synes selv Noah har klaret det super, men jeg tænker der måske kommer en reaktion nu, hvor vi er ved at komme på plads i det nye hus.

Det er også 2 mdr. siden jeg sidst skrev til dig vedr. udfordringer omkring Noahs mad og søvn. Heldigvis blev det hurtigt meget bedre efter vi fulgte dine råd omkring aftengrød, hvilket gav os mod til at fjerne Go nat flasken først i februar. Det gik over al forventning, efter 3 aftener havde han vænnet sig til den nye situation, og vupti sov han sørme igennem, hvilket han har gjort siden. Rigtig skønt.

Han er nu 15 mdr. og er også blevet rigtig god til at spise, også rugbrød og andet brød. Vi øver dog stadig tyggemad, da han er mest glad for det “nemme” som lasagne, boller i karry og lign. Han spiser faktisk selv, både med ske, gaffel (kræver naturligvis lidt hjælp endnu) og med fingrene. Rigtig dejligt og med masser af mad-griseri som resultat, men så længe han spiser og er glad, er det vejen frem for os.

Hans appetit synes vi (og dagplejen) til tider er enorm. En typisk dag ser sådan ud:

Ca. 06.30 Morgenmad (havregrød af 1½-2 dl. havregryn eller smoothie af banan, bær, rismælk, olier, proteinpulver o.lign med inspiration fra bogen Kernesund familie - sådan )

07.30 Lidt hyggemad hos dagplejen (frugt, lidt grød)

09.00 Forskellige former for brød + frugt

11.15 Rugbrød med forskelligt pålæg (har indtil for 2 uger siden fået varm mad, en rest fra om aftenen)

15.00 Bolle + frugt (nogle gange grød, da hans appetit er stor, og det brød han spiser pt. ikke mætter meget)

16.30/17.00 Lidt forskelligt (agurk, gulerod, majs, ærter, riskiks)

17.45 Varieret aftensmad + ½-1 banan

18.30/19.00 Evt. lidt grød o.lign, hvis han beder om det (siger mam ...


Annonce

... mam, når han er sulten, og belært af tidligere, får han mad)

Vi har ikke problemer med at få ham til at sove, han bruger bare enorm lang tid på at falde i søvn 30-45 min, nogle gange længere. Jeg spekulerer på om det er alderen kombineret med den turbulens han har oplevet, der gør han skal bruge så lang tid på at falde til ro. For han virker træt nok, når vi putter ham. Det skal lige nævnes, at i samme periode begyndte han at tage de første spæde skridt, og nu går han rigtig meget og stolt af sted. Vi har følgende putteritual:

Kl. 19.00 Pusle til natten og nattøj på. Er han i bad er det før kl. 19. Ca. kl. 19.15 sidder vi i en stol og læser/Noah bladre i en bog i ca. 5-8 min mens han sidder med sin elskede bamse og sutten. Herefter puttes han i sengen, vi tænder for en cd med vuggeviser, hvor han hører 2-3 numre. (Herefter slukker vi) Alt imens han ligger og roder rundt i sengen, rejser sig op, kalder, snakker/pludre, vil have vand mv. Han græder dog meget sjældent (aldrig vil jeg måske endda sige) og det har jeg aldrig ladet ham gøre, da jeg er i mod det. Naturligvis kan han godt protestere lidt nu, men vi går blot ind og fortæller han skal sove, og på et tidspunkt falder han til ro.

Jeg synes bare det tager lang tid, og da han fortsat vågner kl. 6 uanset hvornår han falder i søvn, har han til hverdag brug for en formiddagslur, hvorimod vi i weekenden har svært ved at få ham til at sove. Er det formiddagsluren som skal fjernes, og hvordan gøres det bedst eller er det bare en fase Noah gennemgår lige nu.

Og hvordan ser hans indtag af mad ud. Jeg er lidt i tvivl om den er varieret nok, da han ikke er glad for fisk, og de ikke får grønsager til frokost i dagplejen.

Det skal siges, at han er en utrolig glad og tillidsfuld dreng med masser af krudt og en god evne til selv at lege og udforske verden omkring ham. Grænser skal prøves af, og han skal nok sige fra, når han ikke gider eller vil det vi lige synes han skal.

Det blev lidt af en smøre - ser frem til at modtage dit svar.

Mange hilsner

Mette

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce