Brev:
Voldsomt temperament
Kære Helen
Så har jeg lige brug for lidt råd og vejledning igen.
Vores dejlige dreng Bertram har udviklet sig til en rigtig glad dreng der kan rigtig mange ting, er en rigtig vildbasse, og meget udadvendt og social. Han elsker når vi har gæster så han kan charmere dem med blinkende øjne og smil og når vi møder folk på gaden der ikke vinker eller smiler tilbage til ham, råber han højt hej til dem indtil de reagerer.
Han har gået siden han var et år, er generelt meget fysisk stærk og har en god fin-motorik. Han leger forestillingslege om at han laver mad i sit legekøkken og giver os andre, han sparker til og kaster med bolde, han øver sig enormt i sprogets lyde og er begyndt at kunne sige to- og tre stavelses lyde, fx. mormemad og darady (morgenmad og paraply;o)) Han har samtidig et voldsomt temperament og jeg er fuldt ud klar over at det er helt normalt for et barn i den aldersgruppe, at have voldsomme vredesudbrud over selv små ting.
I øjeblikket er det dog ekstra voldsomt, hvor han ved et nej, hvis han skal have skiftet ble eller have flyverdragt på eller hvis vi ikke lige kan forstå hvad han gerne vil, kan flippe helt skråt, smide sig på gulvet, kaste med legetøjet, skrige i vilden sky, dirre af raseri osv. Jeg skal sige at jeg ikke synes at vi siger meget nej til ham. Det er ting som at han ikke skal smide med maden, ikke skal se fjernsyn eller spise rosiner hele dagen. Samtidig holder vi også fast i nej’et, selvom han smider sig på gulvet over det.
Vi prøver så som forældre at være der for ham, tage ham ind til os hvis han har brug for det, sørge så godt som muligt for at han ikke kommer til skade når han laver flitsbuer, stryge ham over ryggen når han ligger og sparker i gulvet, snakke beroligende med ham og fortælle at vi godt kan se at han bliver vred over et nej og at vi godt kan forstå at det er ærgerligt osv.
Og selvom at det ofte er meget svært for mig at forstå det da jeg ikke selv har det voldsomme temperament, kan jeg godt rumme det og bliver ikke ked af det eller sur. Engang imellem kan det endda være lidt svært at ...
... holde masken for det er da imponerende som sådan et lille menneske kan føle! ;o), men vi gør altid hvad vi kan for ikke at komme til at grine.
Dog kan han for tiden også være meget voldsom overfor specielt mig, men også engang imellem overfor far og bedsteforældre. Han kan finde på at kaste sig lige i hovedet på mig, rive mig i ansigtet, slå og sparke hvis jeg har givet ham et nej. Når han gør det, siger jeg altid fra, og sætter ham fra mig. Dog er det svært når det drejer sig om når han ligger på puslebordet og han sparker mig, da jeg jo ikke kan gå fra ham der. Han kan blive ved og ved og sparker virkelig hårdt.
Jeg har prøvet både at snakke blidt, men bestemt, blive vred, ignorere osv. Men lige meget hjælpe det. Dog er min største bekymring at han samtidig er begyndt at slå og rive sig selv i ansigtet, når han bliver rigtig vred. Det er som om han ikke kan rumme vreden og derfor begynder at slå og rive sig selv. Når han gør det, prøver vi altid at få ham til at holde op ved at holde hans hænder lidt væk og sige til ham at han ikke skal slå sig selv, men det hjælper sjældent.
Samtidig har vi de sidste to nætter oplevet at han vågner tidligt på morgenen og skriger, samtidig med at han kaster sig rundt i sengen, sparker og igen slår sig selv i ansigtet. Jeg prøvede at berolige ham i sengen hvilket kun udløste endnu mere skrig og frustration, og det var nærmest umuligt at få ham op af sengen, hvilket jeg fandt nødvendigt da han i sit raseri hele tiden stødte hovedet mod tremmerne i sengen. I mine arme var han også helt ustyrlig. Jeg prøvede at berolige ham, sige hans navn og sige at ”mor er hos dig”. Først efter 10 minutter var det som om han vågnede op og fandt ud af at jeg var hos ham og han kunne falde til ro.
Igen ved jeg godt at det sikkert har været mareridt og at hans temperament er helt normalt. Men jeg bliver nervøs når jeg ser ham gøre en slags skade på sig selv ved at rive og slå sig selv i ansigtet og vil derfor spørge dig om det også er helt normalt eller om vi bør reagere på det.
God weekend
De bedste hilsener fra
Camilla
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.